Jepper

Jepper der er kuldbror til Cassie søger ny familie. Jepper skal omplaceres på grund af ejers alvorlige sygdom. Jeg leder derfor efter en familie, der vil give Jepper et aktivt hundeliv. Jepper er 4,5 år gammel og har A hofter, 0 albuer og ingen OCD.

Jeg har været ude og hilse på Jepper i dag, gået tur med ham, trænet med ham osv., og han er en virkeligt dejlig hund. Lige til og helt ukompliceret. Jepper har ikke været trænet til jagt, men han boede hos mig fra han kom retur som 11 uger gammel og til han var 6 måneder, og der arbejdede jeg selvfølgelig med ham. Det havde han ikke glemt – fantastisk.

Jeg skal have lavet en side til ham med beskrivelse, men her kommer i første omgang billeder med lidt tekst under fra i dag.

27-3-2016.J.1

Først gåtur i skoven med Diva – derefter dummy. Ud og hjem og perfekt aflevering.

J.2

Han har aldrig haft vildt, men med Cassie i baghovedet, så synes jeg, at han skulle prøve, og han ligner sin søster – haps og retur.

Jeg havde and, due og kanin med, og han tog det hele uden at blinke. Fin vildtbehandling og perfekte afleveringer.

J.3

J.5 J.6 J.7

J.8

Vandpassion som søster Cassie. Et noget besværligt vandhul med masser af grene, men det generede ham ikke. Det der lå derude, det skulle bare ind.

J.9

J.11

Fnis – Diva “frøken Sippenip”var noget forarget over ham, hun er ikke vant til drenge, og samtidig er hun ikke så gammel, men han lod hende ret hurtigt være, og så gik det alligevel. Tydeligt kønspræg på både Jepper og Diva – vil jeg mene.

J.14

 

 

Comments

  1. Sikke en dejlig dreng <3

Skriv en kommentar

*