Godt nyt

Vi har været en tur omkring Brenderup idag. Lærke skulle røntenfotograferes, for hun har været meget træg i forhold til at skulle springe op i bilen igennem længere tid – et par måneder ca. der har ikke været andet at se, men jeg synes, at det skulle undersøges, så jeg kunne sikre mig, at hun ikke har smerter.

Jeg kan så med glæde fortælle, at hun ikke har spondylose (som jeg tænkte). Hendes rygrad er super fin – og hendes hofter lige så. Der er heller ingen tegn på diskusprolaps, så der er umiddelbart ikke nogen god forklaring på det med bilen.

Lærke kan uden problemer starte sin karriere som skolehund, det var også det, som jeg ville sikre mig:-).

En sidegevinst med undersøgelsen er, at Lærke som 8 årig stamtæve her i min lille kennel  har fået undersøgt sine led, og de er fine og sunde og uden tegn på gigtforandringer – det er da en gave:-).

Jeg fik snakket med Gert om det med ormekur mod rævens dværgbændelorm. De kan få en kur 3-4 gange om året, han siger, at det endnu ikke er observeret på Fyn, så vi tager det stadig roligt. Ræve svømmer i øvrigt ikke, så endnu et argument for at reducere det.

Så er der tilgengæld Leptospirose. Det var efter Gerts mening meget mere aktuelt for badeglade labrador. Man læse om det her: www.netdyredoktor.dk/hund/sygdomsleksikon/l/leptospirose.aspx.

Det er indbygget i de vacciner, som de to sorte fik for ikke så længe siden, men de skulle så revaccineres fandt jeg ud af. Det blev de idag, og Diva fik så vaccinen for første gang, den er ret ny åbenbart.

Diva fik sit “unghundetjek”, og hun fik ros for sin slanke figur, og gode muskulatur. Der var intet at udsætte på unge Diva:-). Dejligt.

7-3-2014.1

De fik “Antlers” med posten i onsdags:-). Tak for tippet fra Karen og Ole. De har noget af dem endnu;-).

7-3-2014.4

Min ældre dame – Lærke havde en god tur på stranden idag. “Pøblen” – læs Tea og energiske Diva kunne hente bolde i det kolde vand. Lærke gik sin egen tur i sit eget tempo;-).

7-3-2014.3

7-3-2014.8

Det er super dejligt, at lege pindeleg, og ret praktisk at være fri for alle de træer, som man ellers støder ind med sådan en god lang pind i munden.

7-3-2014.7

Så bliver det ikke bedre. Mor Tea leger med Diva, det sker ikke sååå tit.

 

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *