En lille ven:-) – og en god gerning.

Den lille ven jeg hentyder til i overskriften er Diva. Diva har profiteret lidt af, at Tea ikke har kunnet gå med i skoven. Eller man kan måske sige, at vi begge har, for vi har haft et par rigtigt gode aleneture – Diva og jeg. Hun har været med alene, når Lærke har været med i skole. Så regner jeg Lærke for gennemaktiveret, og så har det været Divas tur. Hun er bare hyggelig at gå med alene. Så ved hun, at der kun er mig og hende selv til at gøre turen sjov, og hun er meget opmærksom på mig. Snuser lidt, løber lidt og kigger på mig. Springer op på stammer og balancerer f.eks. så regner hun med at få en godbid, og det får hun selvfølgelig. Jeg tror, at det er sundt for os begge to, at vi ind imellem tager sådan en mor-Divatur – også når Tea er blevet frisk på sin pote igen.

Jeg har skiftet forbinding og skyllet og renset, og selvom jeg ikke er så professionel, så er Tea tryg ved, at jeg roder ved den ømme negl – dog var hun selvfølgelig helst fri. Det må gerne snart gå fremad, for det er lidt tungt at gå med dem i hold – hundene.

Lærke har været med mig både mandag og tirsdag, og hun høstede både kage og smurt rundstykke den anden dag (frivilligt afleveret fra en elev) – plus hun huggede et æble fra min taske, da jeg forlod klassen et øjeblik. Det sidste syntes eleverne jo var top god underholdning:-)). Jeg må sige, at Lærke har det som en fisk i vandet i den klasse, de passer godt sammen, de har masser af humor, og snakker meget gerne, der er godt med gang i dem. De mener også, at det ville være på sin plads med egen kurv i klassen, så det kan da være, at jeg skal på udkig efter en passende “klassekurv”.

Parallelklassen spørger efter Tea, der jo pt. er sygemeldt. Hun passer bedst til dem. De er lidt mere dæmpede, og det er jo ligesom søde rolige Tea.

Den gode gerning skal Linnea have kredit for i går, da hun var ude at ride. På vejen møde hun er forhutlet border collie. Tynd og ussel at se på med sår på snuden. Linnea står af hesten, skaber tillid til hunden og går ind på den nærmeste ejendom for at høre, om det er deres – eller om de kender den.

De kender den på gården, det er naboens åbenbart, men de passer den ikke ordentligt, og den går for lud og koldt vand siger de – og den går ofte hjemmefra – og ind til dem, og ejeren er ligeglad. Dog er den så forskræmt, at den er bange for dem, men den er ikke bange for Linnea. Den er ligeledes bange for sin ejer får Linnea at vide.

Linnea bliver enige med dem om, at der skal ringes til Dyrenes Beskyttelse, og Linnea får hunden hen i en slags løbegård, og så overtager de andre ansvaret. Linnea har ligesom også en hest med;-).

Om aftenen tikker der en besked ind om, at hunden er afhentet af politiet og anbragt på internat. Sådan! Så kan ejeren f…. lære det. Jeg håber, at ejeren undlader at afhente den, så den kan få en ny chance et andet sted. Det er en ung tæve vi snakker om, så mon ikke, den ret hurtigt ryger videre. Det var den dags gode gerning blev vi enige om herhjemme:-).

Skriv en kommentar

*