En anden verden

Som man kan se på forsiden, så er der planlagt et kuld hvalpe til efteråret. Til efteråret har jeg haft Freja i 3 år – og jeg har lært meget igennem både Freja og Phoebe. Det er først nu, jeg føler mig klædt ordentlig på i forhold til det at lave et kuld i en race, der er relativt ny for mig. Nu tænker jeg måske også mere over det, end det måske er nødvendigt, men man er jo den man er, og det er der vist ikke så meget at gøre ved. Det er en anden verden at opdrætte i, end den jeg har været i med labrador. Først og fremmest, så er eksteriør ikke noget, som man behøver at vægte, der er i hvert tilfælde ikke en egentlig eksteriørmæssig standard, som man skal stræbe efter. Selvfølgelig kan man selv have præferencer, men hovedvægten ligger ikke der. 

Forskellige sundhedsmæssige undersøgelser, er meget sjældent brugt, og i det her tilfælde er det kun Freja, der er røntgenfotograferet. Dunphy er 6 år gammel, han er meget brugt på jagt og til prøver, og der er intet galt med hans ben. Alle racer/kombinationer/individer er levende væsner, og der kan uheldet kan være ude i ny og næ, men rent bygningsmæssigt, så har de små cockere lidt nemmere ved at bære deres skelet end f.eks. labrador.

Det er først og fremmest det jagtmæssige man skal vægte hos ft. cockerne. Her dyrker man det super fine ved f.eks. at markprøve sin hund. Af forskellige årsager, så når jeg ikke det med Freja, men jagtmæssigt, der får hun altid ros, når vi er afsted, og jeg kan garantere for, at det aldrig er kedeligt at være afsted med Freja, er der fugle, så kommer de op at flyve. Når nu Freja ikke har en prøve, så synes jeg, at det er på sin plads at parre hende med en hanhund der har. Det er ikke kun derfor, at jeg har valgt Dunphy, der er en anden ting, som er mega vigtig for mig, og det er den “hele” hund. Med det mener jeg, at jeg personligt er total fan af tænd/sluk typen, og har vi så derudover et skønt og venligt temperament, så synes jeg, at vi med de fine arbejdsegenskaber har en god “hel” hund. At man så også kan se, at det er en cocker, giver lige det sidste twist. 

Hvordan de så bliver efter alle tankerne, det må vi se. Når man tænker på avl, så er det ikke alt, at man kan tænke sig til, og her taler jeg af erfaring – dog fra en anden “hundeverden”.

Se nu lige her, hvad Phoebe fandt på stranden nede på Langeland – en lækker lidt tør måge:-). Altså der satte Tea dog grænsen, jeg tænkte, at hun kunne prøve at finde den i et frit søg, og det kunne hun også, men den var s.. for gammel synes hun:-). All right, den var ret klam, jeg giver Tea helt ret. Lille Phoebe bliver snart to år, og hun er stadig lige sjov at arbejde med.

Comments

  1. Jeg inviterer mig selv en tur til Fyn for at kysse på hvalpe❤❤

Skriv en kommentar

*