Det var den weekend

Vi startede weekenden ud med at være en lille tur i byen. Linnea var hjemme til klokken 21, og hundene havde ikke været ret meget alene i løbet af dagen. De var altså alene et par timer på et uvant tidspunkt om aftenen. Jeg tænker, at det er derfor at Anna har kvitteret med at gnave lidt i bryggersvæggen. Ikke at det er noget, som jeg tager specielt tungt, det er et vilkår, når man har labradorhvalp, og de er alene i et stykke tid om dagen eller aftenen. Hun var ellers holdt op/vokset fra det, men ikke lige fredag aften. Anna er en velstimuleret unghund, men hun er samtidig meget meget selskabelig, og hun har aldrig tygget i noget eller gnavet i væggen, når vi er hjemme, så det handler om, at vi bare altid skal være sammen, så er alting som det bør være:-).

Når man er på arbejde om dagen, så synes jeg ikke, at det er i orden, at man forlader sin hund om aftenen også. Det er selvfølgelig svært at undgå 100%, men i store træk, er jeg sammen med hundene, når jeg har fri.

9-10-2016-2

Fredag aften – det for oven. Det der er pudset er noget, der er lidt ældre, men stadig er hilsen fra Anna.

9-10-2016-3

Ved kurven i køkkenet, er der også pudset op på Annas gnav i væggen. Så det ser bare super godt ud;-). Det bliver malet på et tidspunkt, så glemmer vi det næsten igen, at det er sådan de gør.

Lørdag var så “hvalperumsdag”, så det gik lørdagen faktisk med. Erling måtte to gange i Silvan efter vinyl, da de havde skåret for kort af første gang. Bumbum – ikke lige, hvad man har lyst til, efter første tur derud, men nu er det så også lagt ud og passer fint.

Søndag var vi til markeringstræning, og det var lige noget for Anna. Det var i kuperet terræn, og det var mega koldt og blæsende, men det er hundene jo helt lige glade med. Hun gjorde det godt – Anna, det er fedt at hun er så ivrig og fuld af fart.

Vi er jo snart på vej til at holde barsel, så vi har trænet lidt intensivt den senere tid. Barsel betyder træningspause, og det tror jeg faktisk er fint for alle. Om en uge er det efterårsferie – jeg glæder mig.

 

 

Skriv en kommentar

*