Det var den jagtsæson

Det er slut med årets jagter. Lidt vemodigt, men nu skal der arbejdes på, at gøre hundene og herunder også Phoebe klar til næste sæson.

Freja toptunet og altid parat til at flushe en fugl. Sidste jagtdag i sen eftermiddagssol. Vi var så coronavenlige i det her lille konsortie, at vi spiste udenfor – mad over bål, det var faktisk rigtigt hyggeligt, og der var i bogstaveligste forstand højt til himlen.

Jeg skriver jo ikke så meget herinde mere, det er som om de sociale platforme har overtaget den lidt “løsere” kommunikation, men der er noget roligt og seriøst over en hjemmeside, så fra tid til anden, så kommer der lidt fra mig.

Jeg har fået jagttegn, men mangler haglskudsprøven for at gå på jagt. Jeg håber, at det er på plads til kommende sæson, men det er lidt svært at træne med lukkede skydebaner. 

Når alt kommer til alt, så tror jeg, at arbejdet med hundene er det primære for mig, det andet er bare en ekstra dimension, men hvem ved, det vil vise sig.

Jeg har lidt jeg gerne vil forbedre på hjemmesiden i den kommende tid. Det er ikke layout, men mere lidt forskelligt, som jeg gerne vil uddybe og beskrive lidt bedre. Jeg har haft spaniel i snart 3 år, hvis vi regner Soffy med, og jeg har lært meget siden den gang. Det er først nu, at jeg kan forholde mig til at lave et kuld hvalpe f.eks. Når man har hvalpe, så skal man kunne rådgive hvalpekøbere, og det kræver et minimum af forståelse for den race man har. Det er i hvert tilfælde et krav, som jeg har til mig selv. Folk der har hentet en hvalp her, de ved, at jeg passer dem tæt på nidkært grundigt, og jeg gør hvad jeg kan for at matche den rette hvalp og rådgive køber. 

Freja bliver parret til efteråret. Der er længe til, så mere om det en anden gang. 

Her er hun “looking so cute”, men en djævel på jagt. Hun går virkeligt til makronerne i brombærene, der er intet cover, som hun ikke dækker.

Det her er bare almindelig træning, hvor Freja går efter en dummy.

Jeg er meget spændt på næste sæson, som bliver Phoebes første. Phoebe er lynhurtig, men hun er også meget lydhør. Min kommende udfordring med Phoebe bliver, at vi skal have lydigheden til at gælde – altid. Altså også i forhold til løbende/flyvende vildt. Vi går i kaningård for at træne det, og der har vi mange gode timer foran os. 

Ikke lige de skarpeste billeder, men fornemmelsen af tempo og iver, den kan man godt få. Hun er en fantastsik hund at arbejde med.

Tea har det også godt. Hun går med på vores ture, og når jeg laver fællestræning, så hugger hun alle de dummier hun har lyst til. Fin kritik fra dyrlægen til årligt tjek og vaccination. Det er fantastisk, Tea er en gave.

 

 

Skriv en kommentar

*