Casper er sat i pleje.

Casper er idag kommet i pleje hos Marias gamle klassekammerat og vores venners datter – Kathrine. Caspers hud har brug for ro til at hele og tanken om, at et øjebliks uopmærksomhed kan give mulighed for hvalpeleg med de to brødre og hermed ødelagt hud i løbet af mindre end et minut er ikke til at bære. Forløbet med hans helbredelse har været meget langt, og det duer ikke, at det vi har kæmpet os til, det skal nedbrydes nu. Jeg kan fortælle, at bare de ligger på hver sin side af gitteret, så skraber Casper sin mund mod gitteret, hvilket med det samme giver hul og friske sår, så der skal være helt lukkede døre mellem dem, og den slags kan nogen glemme her i huset, det ved jeg.

Jeg var ovre og hente noget Aloevera-gel til ham her til formiddag hos vore venner, og her sagde jeg, at jeg havde overvejelser i den retning. De tænkte med det sammen på deres datter, så der var ikke langt fra tanke til handling idag.

Kathrine bor i Odense, og vi skal sammen til dyrlæge på fredag – regner jeg med. Så ser vi, om han er klar til vaccination. Jeg håber det selvfølgelig, men der skal ikke tages chancer, og det gør Gert heller ikke.

Hold k…, hvor er det hårdt tilgengæld. Jeg er helt nede af savn lige nu.  Casper betyder noget helt specielt, han er speciel, og jeg holder så utroligt meget af ham. Jeg ved, at Kathrine og hendes kæreste vil passe ham godt, og han får gåture inde i Odense og masser af socialisering – og ro til helingsprocessen, men jeg savner ham uendeligt meget alligevel.

 

Comments

  1. Vi savner ham allesammen, men det er dejligt at vide han er i gode hænder hos Kathrine 🙂 Han putter lige nu i sofaen, så han har det godt. Han er jo en hund, der fortjener at være i centrum 🙂

  2. Hej 🙂
    Jeg kan informere jer om at Casper har det rigtig godt inde i lejligheden i Odense. Han har været ude og gå en lille tur og nu slapper vi alle 3 af på sofaen. Han er en rigtig dejlig hund og vi nyder hans besøg rigtig meget, og er meget glade for at få lov til at passe ham 🙂 Mvh Kathrine og Michael

    • Gunvor Hjort says:

      Tak Kathrine:-). Han bliver da forkælet, han har aldrig prøvet at ligge i sofa før, men jeg er sikker på, at han nyder det, og det er så hyggeligt med en hund i sofaen:-). Det er så dejligt, at I vil tage jer af den søde lille fyr:-)).

  3. Ulla Mattisson says:

    Jeg får sku helt tårer i øjenene. Sikke en redning. Super godt. Det er jo også hårdt det hele for dig. Håber der kommer en løsning på det hele. Det fortjener alle. Tænker rigtig meget på jer.

  4. Tak skal du have Ulla:-). Ja, det er bestemt ikke en ønskesituation. Tror i øvrigt, at du kender Kathrines søster – Cecilie. Hun går i OCH med sin Cavalier, og jeg mener, at hun går til rally med ham. Ses vi den 11.feb.?

  5. Hej Gunvor
    Sikke nogle flotte glade billeder fra hundetræffet. Vi er ved at printe ud…
    Selvfølgelig burde jeg havde tænkt at når en så sød lille rolig hvalp kommer i babysitting ville det blive umuligt at sige farvel til ham igen. Vi kan se De alle 3 har lys i øjnene så de ønskes held og lykke med ham….
    PS. Det er da en helt fantastisk flot hjemmeside.
    Knus fra linda

    • Gunvor Hjort says:

      Hej Linda
      Sådan kan det gå:-), men han er også en helt særlig hvalp, og jeg er så utroligt glad for, at det var det der kom ud af, at jeg hentede noget Aloe Vera-gel ovre hos dig;-). De er meget fotogene alle tre:-). Tak for de pæne ord om min hjemmeside:-).
      Kærlig hilsen
      Gunvor

Skriv en kommentar

*