Besøg af Fanta

Fanta – Mallaig For the Moment var en lille tur oppe og besøge os her på Nordfyn i dag. Vi mødtes oppe ved gymnasiet i rimeligt vådt og råt gråvejr, men det har hundene jo intet imod. Fanta er glad og en meget dygtig lille gul pige. Vi snakkede om det vigtige i at have god kontakt, lave afvekslende øvelser, belønne ofte og til tiden – altså når hunden gør som man gerne vil, så skal den falde lige med det samme.

Hvilke øvelser, man kan starte med i det små nu, der skal føre til dirrigering på sigt, det kom vi også omkring. Fanta skal med på jagt, når hun er stor nok, og efter det jeg så i dag, så er hun godt på vej til at kunne blive en super fin jagtkammerat. Ivrig, glad og samarbejdsvillig.

Dejligt at se hende, og få bekræftet, at hun har det rigtigt godt hos Jørgen og Helle i Ringe.

Fanta med far Jørgen.

Fanta og Fine – Fine er bagerst.

Fanta og Fine indfanget til et samlet billede. Tak til Jørgen og Helle fordi de tog turen herop, det var super dejligt at se lille “sorte” igen.

Skriv en kommentar

*