Bang

Vi har været til stævne i weekenden – fra fredag aften til søndag middag. Linnea sov i telt dernede, og jeg var praktisk gris;-). Diva og Tea var med lørdag, og de var alle tre med i dag. Der er mange gåture lagt ind på sådan et par dage og ud og ind ad bilen osv. tror faktisk, at det er ret krævende for hundene. Det er i hvert tilfælde krævende for os mennesker:-). Det gik rigtigt fint for Linnea og lille lækre Tyra – de kom hjem med en grøn roset – helt samme princip med farverne som på en udstilling.

Jeg træner fortsat med Diva, og vi arbejder med gode afleveringer fra vand. Dallund Sø er det nærmeste, så efter aftensmaden tog Diva og jeg en lille tur derned.

Efter træningen tænkte jeg på, at vi mangler træning med skud f.eks. jeg aner ikke, hvordan hun reagerer på det i forhold til kastet – om det giver øget tendens til hurtig afgang.

Ligesom jeg kørte væk fra søen kom der en jæger gående på den anden side af vejen – virkeligt pudsigt. Jeg spurgte, om han ikke lige kunne skyde for mig, og det ville han gerne:-).

Jeg ved godt, at vi så manglede en kaster, men vi fik da et “bang”, og så kastede jeg selv. Diva så meget overrasket ud, da der blev skudt – ikke bange – bare overrasket. Derudover var hun overrasket over hans fremtoning i første omgang. Hat og gevær og gummistøvler. Det var prikken over i-et på dagens træning, og også et “wake up call” til mig, for sådan noget træning, det skal hun have noget mere af – noget der får os ud af vores egen lille trygge træningsverden.

Skriv en kommentar

*