25-9-08

Grundet særlige omstændigheder har jeg købt Tosca (Mallaig Amenable Black Rose) tilbage. Foreløbig bliver hun her.

De andre hunde har taget pænt imod hende idag, og der er godt gang i dem lige nu. I løbet af weekenden tager jeg billeder af hende og skriver selvfølgelig noget om, hvordan det går. Lisbeth (Fridas mor) har doneret et DAP halsbånd, der skulle virke beroligende, når hunde f.eks. bliver udsat for store omvæltninger. Det får vi i morgen, og jeg er spændt på at se, hvordan det udvikler sig med Tosca i den kommende tid. Nu er hun tilbage, og det er det vigtige i hendes udvikling.

21-9-08

Hverdage og weekend er bare forsvundet, og jeg har ikke lige opdateret i et par dage. Der sker heller ikke det helt store i huset. Der er ingen prøver at se hen til eller noget. Tea bliver dog stadig trænet på spor, og vi gik et svært spor i torsdags. Svært fordi det var underligt for hende at krydse en bar mark, og svært fordi der simpelthen ikke sad noget særligt fært i den tøre jord. Derudover skulle vi hen i nærheden af nogle høns, det var også lidt mærkeligt synes Tea. Jeg er nødt til at presse hende lidt, for at se, hvornår jeg kan lægge mere sværhed på. Næste gang jeg lægger et, så tror jeg faktisk, at jeg laver samme nummer med marken, så hun finder ud af, at det kan man godt komme ud for. Heldigvis skulle vi også ind i noget mere fugtigt og beplantet, så det blev nemmere mod slutningen.

Lærke fik også et, og hun viser stor vilje, men sporfastheden er ikke som Tea´s. Hun sporer fint i sekvenser, men så går der frit søg i det, og hun sakser fra den ene side til den anden. Så finder hun tilbage igen, meee..n inde i hendes hovede er det benet hun søger og ikke så meget præcis, den vej det er slæbt. Hun synes det er sjovt, så vi fortsætter så længe, at jeg har tid til det.

Idag har Lærke og jeg trænet markering. Det var ikke så let endda, for dummien faldt i højt græs på en skråning og ikke på den mark, som vi var på og heller ikke på den anden side af skråningen, hvor hun ellers troede den faldt. Helt interessant, at det med skråningen gav udfordringer. På marken er det let nok for hende. Vi sluttede med succes, hvor hun fandt den – selvfølgelig.

Tea var rundt om søen og vi havde dummi med. Det er næsten ikke til at gå med hende, når hun ved, at jeg har den. Hun venter hele tiden på, at vi skal bruge den til noget sjovt, og det skal vi jo også. Ind i krattet kaster jeg og i vandet selvfølgelig. Hun elsker det, og er dejligt træt bagefter.

Jeg har snakket med Kicos mor Hanne idag. De er meget glade for Kico, og han er fræk og sød og meget selskabelig.

Kico skulle med på sin første andejagt idag – spændende :-).

 

 

16-9-08

Vi var en tur ude, at gå på stubmarker sammen med vendinden Malou. Det er længe siden, at hundene har set hinanden, der har været ferie og en masse andet. Vi plejer ellers at gå sammen et par gange om ugen. Tea nyder meget, at Malou er en der gider at løbe, og det handler om at få Malou til at løbe så meget som muligt – synes Tea.

Bagefter fik vi lige lidt kaffe i haven. Da den er hegnet ind, så sad jeg ret roligt og nød min kaffe, selvom jeg ikke lige var klar over, hvor Lærke og sidenhen Tea var henne. Da jeg så fik bekvemmet mig til at se efter, så kom Tea løbende med et net til fuglekugler i munden, og så fandt vi så ud af, hvad de havde lavet.

Lærke havde egenhændigt formået at få en pose med kugler åbnet inde i garagen. Hvordan hun havde gjort, det undrede en del, men hel havde den været inden hun gik igang. 5 kugler var der forsvundet, men nettene lå der heldigvis endnu. Malou som er dobbermansblanding rører ikke kuglerne, så de lå i følge “labradornatur” frit fremme og lige til at spise. Hyggelig eftermiddag. Jeg fik kaffe og Tea og Lærke fik fugle kugler :-).

 

 

15-9-08

Så er det rigtigt mandag med tidligt op i næsten mørke, for at gå tur med de kære hunde og alt det andet, der hører til i hverdagene.

Igår var vi til 50 års fødselsdag, og da vi skulle starte med en gåtur omkring Langesø, så tog vi Tea og Lærke med. Der har de ikke været før, og så kunne Mathias og Linnea nøjes med at tage sig af Felix.

Det var en dejlig tur i smukt vejr, og hundene var tilpas trætte til at tilbringe 3 timer i bilen – mens vi spiste. Efter maden var vi igen ude i det fri, og der kom de så med igen. Det var en rigtig hyggelig fødselsdag og jeg kom i snak med nogen af de gæster, som jeg ikke kendte i forvejen netop fordi, at jeg havde hundene med. Sådan er det med os hundeejere. Vi finder næsten altid hinanden, og man er jo lidt nemmere at kende, hvis man går med hund.

Det er selvfølgelig dejligt at kunne have dem med – uden at de gør – eller på andre måder gør sig uheldigt bemærket. Sådan er det generelt med labberne, de er super til bare at tilpasse sig den aktuelle situation.

Idag blev det til to gange om Dalund Sø for mig. Én gang Felix og én gang Lærke/Tea. Jeg havde virkeligt brug for at få renset “harddisken” efter arbejdsdagen, så det blev kun til gåtur og ingen træning idag.

 

 

 

13-9-08

Jeg fik et dejligt brev fra SSRK idag, med diplom til Tea med titel på og tre rosetter. Billedet af rosetterne er under resultater, for selvfølgelig skulle de da fotograferes. Jeg synes bare, at Tea ville ligne et juletræ, med dem alle på, så vi tog det hver for sig. At hun fik HP på det sidste spor, det håbede jeg på, men dommeren havde ikke sagt noget på dagen – andet end det med, at en hund ikke kunne gå bedre spor end Tea, så jeg vidste det ikke, men synes jo så, at det ville være dejligt med, om hun så fik den bedst mulige bedømmelse. Sikke en afslutning på spor i Sverige! Lidt vemodigt er det også, for det har været gode ture vi har haft derop. Jeg kan godt blive lidt afhængig af deres skove, der er altså nok at tage af.

To ture i plantagen er det blevet til idag og besøg af Maria har vi også haft, så der har været tid til lidt af hvert – også til almindelig rengøring. Jeg foretrækker, at lave alt muligt andet, men desværre, så er det kedelige husarbejde en nødvendighed.

I sidste uge tog Linnea det her billede af to opmærksomme labber ved Dallund Sø. Det var meningen, at vi ville tage billeder af Tea, der sprang i vandet, men det lod sig ikke gøre, man kunne simpelthen ikke komme til at stå rigtigt. Om Tea og Lærke må svømme i søen, det står der ikke noget om på skiltet. Fiske må man ikke i hvert tilfælde.

Jeg har et lidt anstrengt forhold til visse “forbudskilte” – det er ikke allesammen, som jeg forstår ;-).

 

 

 

10-9-08

Så er Lærke startet på løbetid, og jeg regner med, at Tea snart følger med. På en måde ville det være praktisk med begge på en gang, men det er jo lidt svært at gøre noget ved ;-). Jeg kan så regne mig frem til, at der med lidt held og regelmæssighed i løbetiden kan blive et kuld hvalpe fra Lærke næste år i november. Selvom det kunne være fristende og udpræget nemmere med sommerhvalpe, så er jeg nødt til at være hjemme og have god tid, og det stemmer ikke overens med mit skema, der siger lejrskole i maj og diverse prøver igennem forår og sommer.

Hvem der så bliver den udvalgte er endnu ikke bestemt – men under grundig overvejelse:-).

Igår var der forældremøde i den klasse, som jeg er klasselærer for, og heldigvis havde jeg mulighed for at lufte grundigt, inden jeg skulle ud af døren igen. Dagen derpå er man altid lidt træt, men idag har jeg alligevel fået lavet to spor, der ligger og venter på Lærke og Tea ude i skoven. Tea´s spor er lavet med en meget meget lille mængde schweiss og færtsko, og med et par forskellige udfordringer undervejs.

Lærkes er efter svensk model med at slæbe en rådyrklov og dryppe okseblod. Så må vi ud at gå dem i morgen, når vi har kørt Linnea til ridning. Mathias har lovet at tage sig af Felix imens.

Lærke skal med på jagt i år, og i forhold til det, så er løbetiden perfekt timet. Sidste dag er 30-9 :-). Jeg har jo aldrig prøvet en rigtig jagt, og selvom jeg skal følges med en erfaren jæger, så det er noget, som jeg både ser frem til, men også frygter lidt. Ikke det med, at der skydes på dyrene osv. det synes jeg er helt ok, men jeg er meget meget spændt på Lærke. Hun tænder jo for turboen, når der er vildt, og på jagt er det varmt vildt, og det har hun endnu ikke oplevet, så det er Lærkes turbo, der giver mig lidt at tænke på. Der er lidt tid endnu, og vi skal lige ud og pudse lidt af på formen, men ellers tror jeg bare, at jeg er nødt til at kaste mig ud på dybt vand og håbe, at Lærke og jeg kan svømme. Tagene har vi lært, men det var jo “oppe på land”, så hvordan det virker i virkeligheden, det vil så vise sig.

 

 

7-9-08

Når den ene halvdel af weekenden er holdt i Sverige, så er der rimeligt meget turbo på resten af den.

Jeg havde bestemt, at der skulle laves et spor til Lærke, og det blev der – efter støvsugningen og læsning af Jyllandsposten. Ufatteligt – og jeg har endnu ikke bestemt mig til, om jeg også synes, at det er lidt flovt, som jeg med alderen bliver mindre og mindre interesseret i alle de problemer, som der ellers er i rigelige mængder af rundt omkring i verden. Jeg kan hermed konstatere, at det tog længere tid at støvsuge mit hus, end det tog at læse en ellers udmærket avis ;-).

Nå, men spor blev der lavet og tur om søen blev gået, så Linnea og jeg med god samvittighed kunne tage til Rosengårdscenteret efter “must have”. I denne omgang var det basket støvler, der er helt uundværlige, når man går i 6.klasse. Vi købte dog også et par ting, som var nødvendige :-).

Sporet var parat, da vi kom hjem, og Lærkede tonsede ud på det i sin vanlige hurtiggående stil. Det gik godt, men hun skal stadig trænes en del, før hun evt. kan blive klar til en prøve. Jeg laver en del “ligeud” for hende for at hun kan lære at fastholde det væsentlige i et længere stykke tid – nemlig sporet.

Efter så hård en weekend, er det godt at hverdagen starter igen i morgen.

 

 

 

7-9-08

I fredags tog Tea og jeg til Sverige for tredje gang, og målet var at opnå den tredje 1.pr., som manglede, for at Tea kunne blive svensk vildtsporschampion.

Tea havde haft en ualmindelig kedelig fredag – helt alene hjemme i kurven i bryggerset, for Lærke og felix var med mig på arbejde. Vi skulle rundt om Enebærode med de store elever, og den tur nød de to i fulde drag. Drengene kastede jo pinde i vandet og de hentede og havde det bare sjovt. Gåturen rundt er på 14 km, så de var småtrætte og så klar til at sove, at de ikke løftede et øjenbryn, da jeg gik ud af døren med Tea senere på eftermiddagen.

Jeg var ellers ved at blive lidt “depri” over regnens konstante trommen natten og morgenen igennem – altså mellem fredag og lørdag. Det havde tilsyneladende slet ingen indflydelse, for Tea gik et utroligt sikkert spor. 15 minutter, og så havde hun fundet benet. Det er helt utroligt, jeg er meget meget glad for det, og Tea er simpelthen bare super til sporarbejde.

Da vi vendte næsen mod DK igen, så skulle det lige fejres lidt med champagne til os og kødben til de tre firbenede.

Velfortjent kødben efter veloverstået arbejde. Tea aner jo intet om sin nye fine titel, men elsker bare at gå spor og spise kødben.

Den stolte mor Lærke nyder også sit ben!

 

 

3-9-08

Vi har været rundt om søen Tea og Lærke og jeg. Felix gik tur med Mathias, så han var afsat. Vi skulle jo lige prøve det med at springe i efter dummien igen – denne gang krævede det bare, at Tea var bundet, mens at Lærke skulle hente. Hun skriger og kaster sig rundt i snoren og forsøger at bide den over, for det er ikke det der er meningen, at Lærke også skal noget. Efter lidt tid, så finder hun ud af, at det ikke hjælper, og så falder hun lidt ned, men hun er godt nok tændt, når det er tid til at bytte plads. Hun sprang i fin stil igen idag, og når hun er på, så er hun bare sød og opmærksom, så er “vilddyret” gemt væk – heldigvis. Der er ved at komme rigtig god fart over hendes svømning.

Ejlers Diesel (Mallaig Ale Maker) skal lidt med på jagt i år. Bare stille og roligt og behersket. Diesel er meget dygtig efterhånden og Ejler har prøvet meget forskelligt vildt på ham f.eks. måger og mår. Ikke alle hunde tager mår. De lugter ikke godt, men dejligt at høre, at Diesel går sådan til den. Lærke tager også alt, pels eller fjer, det er ligegyldigt, og det er dejligt at det tyder på, at hendes børn har samme egenskaber.

I morgen tager jeg et par hunde med på gåtur på Enebærode med 8. og 9. årgang fra skolen. Det er bare hyggeligt og de store drenge har selv spurgt efter Felix, så han er sikker på at komme med. Lærke bliver nummer to, og Tea må nok blive hjemme, hvilket hun nok ikke er tilfreds med, men jeg er jo på arbejde, og tre løse hunde med tre klasser er nok lige i overkanten. Vi håber bare på lidt godt vejr så.

 

 

2-9-08

Idag er det jo Linneas og Lærkes træningsdag, så de var afsted i silende regn, hvilket ikke ligefrem var topmotiverende for tøserne på Birgits “hundehold”. Udmattende har det dog været, for både Lærke og Linnea gik i seng lige efter, at de var kommet hjem. Tea og jeg var rundt om søen – igen, og det var tæt på, at blive mørkt inden Linnea skulle hentes kl. 20.30. Vi nåede dog et træne lidt dernede også, og jeg ville lige se, om Tea havde fået mod til at springe fra broen dernede – og det havde hun. Det ser vildt fedt ud, og jeg skal have Linnea med, til at tage billeder af det en dag. Jeg kaster en dummi ud i vandet og Tea springer efter den på kommandoen “apport”. Lidt utroligt med den hund, hun overrasker mig næsten hver dag med et eller andet, som jeg ikke havde regnet med, for det har vi slet ikke øvet på. Tænker på om det egentlig er årsag til, at hun har så stor lyst. Vi har jo næsten kun gået spor, og det andet har bare været lidt for sjov – og sjovt, det er det!

 

 

 

1-9-08

Så er vi gået ind i den første efterårsmåned, og selvom det er lunt i luften, så er der alligevel lidt forfald over naturen. Jeg holder meget af den afslappede stemning der hersker på denne årstid. Jeg gider ikke, at gøre mere ved krukkerne udenfor og havemøblerne står også bare lidt hist og pist, og det hele passer så fint til de blade, der er lidt visne og gule i kanterne.

Nogen steder må man gå løs med hund på stranden fra nu og til 1. april. Ifølge Skov og Naturstyrelsen er det dog fra 1.oktober. Selvfølgelig skal man tage hensyn til andre, når man kommer med sine hunde, og så har jeg svært ved at se, at det generer nogen eller noget, at gå med dem på stranden året rundt. De må i øvrigt fuldt lovligt bade løse i vandet – hele året, hvad der engang var en tysk turist i Bogense, der anklagede mig for at lade min hund gøre. Jeg ved ikke, hvad det er med de tyskere, for lige så venlige de er i deres eget land, lige så rethaveriske har de en tendens til at være, når de selv er turister. Det er en del år siden, og hun fik svar på tiltale! Jeg gider ikke at ligge under for trangen til “lebensraum” i mit eget land.

Jeg lufter kun hunde på ret øde strande, for ellers er det lige rigeligt besværligt, der er jo det med hensynet til andre, der ikke lige har hunde som hobby.

Idag har jeg fået mail fra Lolli, der har det så fint, og som familien er så glade for. Familien venter en efternøler, så Lolli skal være “storesøster” ligesom Frida. Skønt med lidt gang i huset for Frida og Lolli. Eller lidt mere gang i husene, kan man måske sige, da de begge bor i meget aktive hjem.

Eftermiddagens luftetur gik til Dallund Sø. Først Felix og så Lærke og Tea. Det fungerer fint og Felix nyder turen med mig alene. Vi kaster dummier i både vand og på land, og Felix er rigtig dygtig. Jeg tror faktisk, at der kunne være blevet en god jagthund ud af ham, hvis jeg havde haft lidt baggrund for det, da han var lille. Jeg overvejer, om jeg skal prøve at præsentere ham for en due – bare for at se, hvad der sker. Går det godt, så kan han måske komme med på jagt – hvem ved?

Lærke og Tea fik også en omgang træning på turen, og det gik bare godt. Lærke nåede dog at få stød inden vi skulle igang med det “frie søg”, så der måtte hun lige sidde og sunde sig, mens Tea tog sig af det. Sådan kan det jo gå, når man er lidt for nysgerrig og føler trang til at gå helt ind på en mark med køer.

Tea der jo næsten ikke er trænet i apportering og frit søg arbejder simpelthen med en super kraftig motor. Hun minder om en formel 1 i sin hastighed, og hun går både i dybden og i bredden i det “frie søg”. Hun skal gerne have en brugsprøve på et tidspunkt, og jeg tror, at hun snart er klar. Så tænker jeg på, at det kunne være sjovt at deltage i “workingtest” med hende. Det er marprøver med dummier, og grunden til, at jeg kunne foretrække det i første omgang er, at jeg ikke er meget for, at hun får trang til at gå efter andet vildt i skovbunden, end det der dufter af i sporet – ikke lige nu i hvert tilfælde. Hun tager meget gerne vildt, så der er ikke problemer med det.

Muligvis kunne Lærke også gå til “workingtest”, men hun er jo trænet en del på vildt, og det er det der tænder hende. Dummier er ok, men vildt er bedre, og sådan er det nok for alle hunde, der har prøvet begge dele.

 

 

29-9-08

Lærke har gået et par spor i ugens løb, og det er gået fint. Hun vil rigtig gerne, og vi fortsætter stille og roligt, i det næste stykke tid.

Ellers har jeg været omkring Dallund Sø med hundene et par gange. Jeg går først med Felix og bagefter med de to andre. Det giver god motion til mig også :-).

 

Denne weekend har jeg besøg af min søster camilla. Vi er helt alene, for Erling og Linnea er til “maltlege” i Jylland. Maltlege er en årlig begivenhed, hvor der leges gamle lege og smages på forskelligt øl. Det er ikke lige mig, så Erling og Linnea har været afsted i et par år i træk, og det er vist rigtigt hyggeligt. Mathias er til fest – som sædvanligt og Maria er jo flyttet, så Camilla og jeg har været en tur i Odense og shoppe lidt og på Café. Rigtigt hyggeligt. Hundene trængte til en tur, da vi kom hjem, så jeg kørte til stranden i det smukke vejr. 

Lærke og Tea har fundet en lang pind. De ligner to sæler i vandet.

Felix gider ikke at lege “det er min pind”, det må de gøre alene – tøserne.

Meget opmærksom Lærke. Fedt billede – synes jeg.

“The crew” linet op foran duftende hyben. Der kom lige nogen gående, og så skulle de bare “sitte”. Blandt dem der kom gående var min matematiklærer fra seminariet – lidt pudsigt, da jeg næsten lige havde mailet med ham angående undervisning i brøker.

Tea i afslappet position. Lidt sjov og “frøagtig” måde at ligge på.

 

 

26-8-08

Der er rigtig gang i hverdagen igen efter en weekend, hvor der har været tid til (og behov for ;-)) rengøring, hundeluftning og almindeligt familieliv. Maria er lige flyttet på kollegie her til aften, så hun er klar til at starte på UNI i morgen. Nu er vi så “kun” fire mennesker og tre hunde tilbage i huset. Lærke har været til træning med Linnea og der var hun lige ved at blive mast af to hanhunde, der havde valgt at starte en slåskamp – ovenpå hende! Stakkels Lærke, der selv er så fredelig. Linnea blev noget bange, men Lærke blev reddet og er frisk og hel.

Tea var på sporet her til aften, uden at det helt gik som planlagt. Jeg havde lavet et rigtigt godt og langt spor, men der var nogle der skød eller noget der lød ligesådan nærmest konstant i naboskoven. Derudover var der traktorkørsel også i naboskoven, så Tea syntes, at det hele var mærkeligt, og havde svært ved at koncentrere sig.

Det er det irriterende ved at gå spor, hvis tingene ikke lige går som forventet, så føler man, at det arbejde der ligger i at lave sporet og gå det er spildt. Jeg tror faktisk, at det er okay sundt, at det ikke altid bare glider. Tea er dygtig, men er ikke en maskine, og der er gode dage og mindre gode dage for alle hunde.

 

 

 

 

18-8-08

Jeg ved ikke, hvorfor det ser lidt underligt ud, det jeg har skrevet idag. Jeg tror, at det er noget med de billeder, som jeg har modtaget, det må være dem der giver anledning til det lidt anerledes layout.

Jeg har modtaget billeder fra prøven i Sverige som prøvelederens kone Maj-Lis havde taget. Maj-Lis og Håkan har 6 dejlige labber – tjek:

Idag har jeg nået at gå spor, med begge de to sorte. Det var helt skønt, at gå et spor, som jeg selv havde lagt, det var længe siden. Tea gik rigtigt fint. Jeg tror, at jeg vil til at tegne sporet, og så skrive op, hvad der går godt, og hvad der går mindre godt, når vi træner, det giver mig bedre overblik over, hvor vi skal sætte ind, og også hvor jeg har lavet ekstra udfordringer til Tea. Man glemmer lettere end man regner med, når man laver sporet.
Tea er eminent til at koncentrere sig om det det drejer sig om, nemlig at gå efter det, som hun er sat til. Lærke er begynder, og hun har et andet tempo end datteren, hun kan næsten ikke komme hurtigt nok frem, og det er ikke ubetinget en fordel.
Lærke blev sat på et overnatningsspor, og der gik jeg nok lige hurtigt nok frem. Hun fandt dog frem til benet, men hun holdt sig ikke nok til selve sporet, og det tolker jeg som om, at hun simpelthen manglede fært. Vi prøver med godt med okseblod, så der er noget at gå efter næste gang. Lærke er helt syg efter at lave noget efter at have holdt fri i et par uger, og den enorme iver hun viser er sjov at arbejde med.
Vi prøver senere på ugen igen.
Her er fire af de fem dommere inde i “grillhytten”: Karl Axel Larsson, Håkan Samevik, Liselott Hagberg og Kaj Rosenquist (der dømte mig)
 
Tea i færd med at bruge snuden til at finde lidt krummer.
“Hvornår får jeg så noget pølse, det er da mig, der var den dygtige idag?” og selvfølgelig får Tea det sidste af min hot dog.
En del af prøvedeltagerne.

 

 

 

17-8-08

Der har været stille på bloggen i den sidste uge. Jeg er startet i skole igen, og hundene har levet et helt normalt hundeliv uden de store træningsmæssige tiltag. Spor er der slet ikke blevet trænet, for svenskerne havde jo dømt “semester” til Tea til vi skulle ses igen d. 16. august. Svært her det været at holde sig fra bare et lille træningsspor, men jeg har styret mig, og det gik jo perfekt til prøven igår. Jeg har ikke haft lyst til at belaste læserne af min blog med mine tanker og min nervøsitet ved tanken om lørdag d. 16. august, og også derfor har min blog været stille. Turen til Sverige er både lang og også lidt dyr tur/retur, så at køre hjem uden en 1.pr. havde ikke lige været så interessant. Sådan skulle det heldigvis ikke gå, og vi havde en rigtig god tur til Sverige og kunne køre hjem med en 1.pr. Smile.

Vi kørte hjemmefra fredag eftermiddag – Tea og jeg og tog en overnatning på det vandrehjem, som vi også sov på sidst. Man skal passe lidt på med at stole for meget på sin GPS, for vi kom til at køre en enorm omvej på den bekostning – desværre. Hjem kan GPS én altid finde, så der gik det absolut nemmere. Tea og jeg gik tidligt i seng og stod tidligt op næste dag ;-). Tea mente, at vi var parate ved 5 tiden, så der fik hun mad og gik ud og tissede og så gik vi lige lidt i seng igen. I min seng begge to! Sådan måtte det være.

Prøven blev blev holdt af SSRK (Svenska Spaniel & Retrieverklubben), der i øvrigt også har arrangeret de rörlige prøver jeg har været til i Sverige. Prøven var ordinär og det betyder, at den er som i Danmark, med flere deltagere og på en fast dato. De 17 deltagere var spredt ud i flere skove og fordelt på 5 dommere.

Der blev trukket lod om spornummer og dommer, og for en gangs skyld blev vi nummer 1. Dejligt, da vejret og sporforholdene på det tidspunkt bare var perfekt.

Sporet var igennem højt græs, blåbær, sump og så lidt almindelig bøgeskov i det hele taget var det et spor, der bød på meget afvekslende skovterræn. I slutningen af sporet blev Tea skudprøvet og det tog hun med sindsro. Der var vel ca. 50m hen til rådyrbenet, som i øvrigt lå godt gemt. Ingen indgriben fra dommer og selvstændig udredning af sporet inden for den begrænsede tid på 45 minutter (det tog 19 minutter) gav den højt ønskede 1.pr.

På tilbagevejen fra sporet så vi spor efter elg. Jeg troede seriøst, at det var hestehove, men så store er elghove altså. Dommeren der ejede skoven gik også på elgjagt i den, så han var ikke overrasket over at se dem.

Der var overrækkelse af diplom og grill ude i skoven, da alle var færdige med prøverne. Det var mega hyggeligt, og i det hele taget så er svenskerne meget venlige og imødekommende, hvis man går til prøve hos dem. Det er min oplevelse af det, som jeg har prøvet igennem SSRK.

SSRK vil i øvrigt eftergive mig den prøve, som jeg gik efter det skånske katastrofevejr, så jeg jeg får en ny prøve. Sporforholdene var helt ekstremt dårlige efter det vejr, som jeg har beskrevet i bloggen, og det har SSRK så taget hensyn til. Jeg glæder mig til at komme en tur til Sverige igen – måske i efterårsferien.

Tea foran et svensk hus, hvor vi sad og ventede på den sidste prøvedeltager på vores hold. Der er meget smukt i Sverige lige nu.

 

 

9-8-08

Idag var dagen, hvor vi holdt det første hvalpetræf. Der er opdateret under “hvalpetræf” og man kan læse en beskrivelse af dagen der.

Efter vi kom hjem, virkede Tea egentlig ikke særligt træt. Der blev hentet tyggepinde i haven, som blev tygget i hundesofaen, og det deltog Lærke også i. Jeg sad jo ligesom her – ved computeren, og gad ikke mere hunde idag, så nu ligger der en del småpinde rundt omkring :-).

Louis fik afprøvet det med boldene, da han kom hjem til Hornbæk og så kunne han godt koncentrere sig. Det er selvfølgelig bedst at lære noget nyt, når man er i vante omgivelser. Det det gælder om er, at hunden skal opleve, at det man laver sammen med den er sjovere end alt andet og det skal den jo først have en chance for at opleve, mens man har muligheden for at være det. Når man er et nyt sted med mange andre hunde, så er det ikke lige så let at øve sig på at være den sjove.

Det har givet mig meget ro at se kuldet igen. Det er fine og velfungerende hvalpe med ejere, der alle er engagerede i deres hunde. Det er også de tilbagemeldinger, som jeg løbende har fået, men det er noget andet at se dem “live”.

Skal næste kuld også være med Diesel blev der spurgt. Det skal det ikke, og det er ikke fordi, at det ikke er et dejligt kuld, men fordi det kunne være spændende at prøve noget andet. Men simpelthen super at se hvalpene igen. Jeg er rigtigt godt tilfreds med Mallaigerne og deres ejere!

 

 

7-8-08

Da vi tog hjemmefra søndag morgen kl.6.45, var det for at være væk i 3 dage. Jeg beskrev jo prøven i Sorø igår, og det er helt klart den vigtigste prøve for mig at have i hus i denne sæson. På den anden side, så kunne det være sjovt at prøve de svenske vildtsporprøver med Tea, så da vi var færdige i Sorø ved 15.30 tiden, så satte vi kurs mod de svenske skove.

I sverige har de rörlige prøver, som man kan komme til, hvis den forening der arrangerer prøverne, kan skaffe en dommer til at lægge spor og dømme. Derudover har de ordinäre prøver, som er arrangeret som her i DK, hvor der er flere til prøve på en gang. For at blive svensk vildtsporschampion skal man have tre første præmier i åben klasse i Sverige og den ene skal erhverves på en ordinär prøve.

Åben klasse er at sammenligne med den danske 20 timers schweissprøve – men alligevel ikke helt. I Sverige er sporene 600m lange og de er mellem 12 og 24 timer gamle. Der er 4 knæk og en wiedergang på 15m. Der bruges okseblod, der dryppes ud og derudover slæbes der en klov i sporet. Der er blodophold i det ene knæk og på èn af de lige strækninger. Der skudafprøves i slutningen af sporet, hvorefter hunden skal genoptage sporet i anvist retning og til slut finde knoglen.

Jeg havde jo ingen erfaring overhovedet i det svenske, men synes det kunne være sjovt at se, hvad Tea sagde til det. Som jeg har skrevet på siden med resultater, så gik det rigtigt godt i den første prøve, og vi fik 1.pr.

Dommer Arne Persson sagde, at det var ekstremt svære sporforhold med 30mm regn på et døgn, og blæst på 20m/s.

Det kunne ikke blive sværere sagde han.

Lille Tea klarede sporet flot og blev ikke rystet af skudet – bare opmærksom. Arne Persson sagde, at hun bestemt var emne til et svensk vildtsporchampionat, så det var jo dejligt at høre – selvfølgelig.

At sporforholdene ikke kunne blive værre var dog ikke rigtigt. Da jeg kørte hjem fra Sjöbo regnede og blæste det i en sådan grad, at der væltede træer på vejen og alt var kaos. Aldrig har det været så ubehageligt at køre 90km. Man skal forestille sig at skovene virker som tuneller af mørke træer der hænger ud over vejen. Det tog godt 2 timer og i den tid blev 18.000 mennesker uden strøm i Skåne og der skete mange trafikulykker – det havde regnet 50mm aften og natten igennem. Næste morgen ventede en ny prøve og den skulle jeg nok have skånet Tea for. Dommeren sagde, at det næsten ville være en umulig opgave, og at han ville lægge et nyt spor til mig til på torsdag, men jeg skulle jo hjem onsdag, så vi forsøgte. Tea arbejdede alt det hun kunne, men der var ikke meget fært at finde, og hun fik lidt hjælp af dommeren og vi overskred tiden og alt i alt fik vi ingen præmie med hjem den dag. Jeg burde i bagklogskabens klare lys have ladet Tea holde fri, og så gå til prøve med hende næste dag – udhvilet.

Dommeren Håkan Samevik var i øvrigt meget positiv og roste Tea og sagde, som den anden dommer, at hun sagtens kunne under bedre forhold.

Udhvilet var hun ikke, da fjerde prøvedag oprandt. Hun gik dog frisk til makronerne, men når det blev lidt svært – f.eks. i knækkene, så kunne hun ikke. Det har jeg ikke set før, og dommeren sagde, at det tydeligt var en hund, der var rigtigt dygtig til at spore, men også en hund, der var meget træt i sit hovede. Jeg er nødt til at tage den erfaring med mig, at man ikke bare tager en 10mdr. gammel hund på prøve 4 dage i træk – selvfølgelig er det for meget, det ved jeg så til næste gang, for vi skal til Sverige igen! Denne dag fik Tea en 3.pr., da vi havde modtaget lidt hjælp i et par knæk. Dommeren dømte “semester” til lille Tea, og jeg lader hende holde lidt fri i et par dage.

Jeg vil samlet sige, at man føler sig meget velkommen til at gå vildtspor i Sverige som dansker. Det er en stor naturoplevelse og skovene er meget meget anderledes. På visse steder er der store sten og stubbe og blåbærkrat, som hunden næsten kan blive væk i. Meget anderledes det er det, men sjovt og spændende.

Tea og jeg boede på et vandrehjem i nærheden af Tyringe, hvor der var meget hundevenligt. Der var kun os på det tidspunkt, så vi havde det stille og roligt. For mig der er vannt til at have meget postyr omkring mig, var det simpelthen skønt bare at være hund og menneske og ikke have andet at forholde sig til. Refugium i det svenske vil jeg næsten kalde det.

 

 

6-7-08

Så lykkedes det, at få 20 timers prøven – i første forsøg. Hold k…, hvor var jeg nervøs. Tea huggede lige i sporet – heldigvis, for det kan være rimeligt svært, hvis det ikke lykkes rimeligt hurtigt. At vade rundt i 400m2 skovbund er ikke fedt, hvis man ikke er i stand til at komme rigtigt ud af “kassen”. Schweiss er der sjældent spor af, når vi har færstskospor. Hun trak rigtigt fint derudaf og fandt selv tilbage i wiedergangen – skønt. Det gik også over en grøft og hen over en stamme, hvor jeg så lidt schweiss. Så begyndte jeg at slappe lidt af, og jeg havde i det hele taget den holdning, at vi gjorde det så godt vi kunne og Tea bestemte. Hun fik problemer i andet knæk og arbejdede kraftigt på at finde det. Utroligt som hun kan holde koncentrationen, det må være en af hendes kvaliteter som sporhund. Hun arbejdede på det i 5-10 minutter, det er svært at bedømme for mig, men nervøs det blev jeg selvfølgelig. Men afsted gik det på et tidspunkt, og så var vi fremme ved skindet. Det var lige så jeg fik Jørgen Lang til at smile lidt.

 Det er helt utroligt så fantastisk det føles, når man har arbejdet for noget, som så også lykkes:-)!!! Jeg havde lidt svært ved at fatte det, og var helt høj i flere dage af det.

Vi kørte faktisk en tur til Sverige lige fra Sorø, og det kommer der noget om i morgen.

 

 

31-7-08

Tea og jeg har været ude at gå et prøvespor idag – altså lagt ud af min coach, og det gik rigtigt fint. Tea kom selv ud af “kassen” – altså det område på 20m*20m, som anskudsstedet var i. Wiedergangen blev også klaret, så nu ved jeg da, at hun kan gennemføre et 20 timers spor. Om vi – og jeg skriver vi, da jeg også har en ret stor indflydelse på om det lykkes, så  også kan klare presset til en rigtig prøve, det får vi at se. Jeg kan godt se for mig, at vi er nødt til at gå op et par gange. Tea kan godt, og min opgave er egentlig bare at stole på hende i store træk. Jeg kan ikke finde sporet og med færtsko, er der næsten heller ikke spor af schweiss. Så jeg har bare at holde min kæft og gå bagefter og har jeg først fået slæbt os af sporet, så er det ikke let at komme tilbage. Der er ingen hjælp at hente på 20 timers prøven. Det er faktisk meget svært som menneske og måske især som nybegynder at acceptere hundens suveræne overlegenhed på sporet. Bestandig føler man trang til at blande sig, og det er normalt ikke det man skal. Den kan jo også gå af på afledningsfært, og så er det ikke så fedt, og det kan være meget svært at læse hunden i forhold til den ene eller anden fært – måske nærmest umuligt for mig i hver tilfælde.

Lærke har fået 3-4 spor i denne uge – med færtsko. Hun er jo lidt gammel at starte op, men det er gået forbløffende godt. Lærke er helt vild med det. Hun arbejder meget anderledes end datteren. På en måde med mere tryk på, men også med flere slag til siden. Hun kører på med turbo, hvor Tea analyserer sig roligt fremad. Jeg er spændt på, hvordan hun kommer til at udvikle sig. Hun har virkeligt en kraftig byttedrift, og går helt i selvsving, når hun kommer til skindet. Det er et klimaks for hende og er ikke overgået af andet jeg har prøvet med hende. Det bliver svært at nå 3 timers prøven i år, der er ikke mange tilbage, men det er helt klart noget, som vi vil videre med – Lærke og jeg.

Her er det Lærke, der “slår dyret ihjel”.

 

 

28-7-08

Vi kom hjem fra ferie fredag aften. Vi har været en tur til Costa Brava – altså den nordspanske kyst. Med på turen var Maria på 20 år, Mathias på 17 år og hans jævnaldrende kæreste Camilla, Linnea, Erling og så mig og de to sorte labber. Felix var på ferie hos Inge, hvor han plejer at være når vi er på ferie.

Godt flyvemaskinen er opfundet ellers havde vi haft et problem med at presse os ind i bilen. Maria kørte med derned og fløj hjem og Mathias og Camilla fløj begge veje. Vi andre tilbagelagde så de ca. 2000 km hver vej med campingvognen. Det er først gang vi kørte så langt med den og vi havde tre overnatninger derned og to hjem. Man kan ikke køre særligt stærkt med den, så alle de “travle forretningsmænd” havde som regel overhalningsbanen helt for sig selv. Vi holder også en del pauser undervejs og i det hele taget, så kører vi på ferie som om vi har ferie og ikke som om, at vi skal frem og lave vigtige “forretninger”. Når man har hunde med, så skal der pauser til og der skal også være aircondition i bilen, når man kører med dem i varmen. De klarede turen fint og jeg forsøgte at finde steder, hvor de kunne løbe frit, når vi holdt pauser. Det lod sig ikke altid gøre, men det er ofte muligt i forbindelse med tankstationer. Så skal man prøve at finde en vej ud – ikke lige på motorvejen selvfølgelig, men bagom et eller andet sted. Tit finder man en mark eller lignende, hvor de kan udfolde sig lidt. Overnatningerne giver altid mulighed for gode lange lufteture morgen og aften, så på den måde, så kan hundene godt klare sådan en tur.

Om de har glæde af at komme med på ferie, det er jo svært at svare på. Hvis der tages hensyn til dem, så tror jeg, at det er sundt at komme ud og få en på “opleveren”. På den anden side så kan det også være fint få dem passet et godt sted, og jeg vil ikke lægge mig fast på det ene eller andet. Dog er det ikke let at afsætte 3 hunde i 3 uger som faktisk var det vi var væk i, så det er også en faktor der spiller ind. Jeg vil som hoveregel prioritere at tage en ung hund med ud, da den især har brug for prægningen, men denne gang havde vi altså både mor og datter med.

Pladsen vi skulle være på “Camping Nautic Almata” er en stor plads med masser af aktiviteter og barer og den slags der tiltaler de unge mennesker, som vi havde med. Middelhavet tiltalte i den grad labberne og de var velkomne på hele stranden. Hvis vi gik ned ad den ene side kunne vi på gode dage, hvor der ikke var for mange andre lade dem løbe frit. Ellers gik jeg tur nedad stranden med dem og så måtte de sidde lidt i snor henne ved os. Så længe de er våde klarer de varmen meget fint. På stranden luftede det også en del, og det hjalp også en del. Campingpladsen var delt ind af en slags kanaler og der kunne de svømme en tur inden vi skulle ud at gå, hvilket de gerne ville, når det var varmt. Jeg kunne skrive rigtigt meget mere om turen, men jeg vil sætte lidt billeder ind og skrive lidt under dem i stedet for.

Vi starter lige med den unge mand, der vender totalt klam hjem fra Roskilde – inden turen til Spanien. Man skal åbenbart være ulækker på festival og Felix hilser alligevel pænt på ham. De er nu søde de hunde.

Jubii!!! “Vi har stranden for os selv og mor og datter leger “hvem får pinden””.

Tea ser da nuttet ud på det her billede. Hun har fået et lille rift ved øjet ved at lege med en anden labrador, der vist ikke helt havde lært det med tænderne og andre hunde. Den var sød nok og slet ikke aggressiv, men rift det havde Tea altå fået. Der var 90% hollændere på pladsen og en del af dem havde hunde med. Vores var ikke de eneste labber på stedet, som i øvrigt var udstyret med “dog shower”.

I vores familie må menneskene sidde på gulvet, hvis hundene har stolene. Tea ligger godt og Mathias føler sig noget tilsidesat. Mathais ynder i øvrigt at bruge en del ironi i forhold til mig og mine hunde.

Ironi blev der også brugt her, da Mathis spurgte om jeg nu var sikker på, at de lå godt nok;-). De sov i campingvognen sammen med Linnea og os. Vi havde ikke forteltet helt oppe – kun taget nærmest, så de var altså nødt til at sove i vognen. De unge sov i telt ved siden af os.

Billedet her handler slet ikke om hunde, men om et gammelt og meget forfaldent hus, som Camilla og Mathais havde fundet på en løbetur. De var meget fascinerede af det og mente at med en kærlig hånd kunne det blive helt fantastisk. Vi skulle også se det og Linnea og Camilla står som to gange “Rapunsel -der slår ude det lange hår”.

Der skal lidt madrester til, når man er på ferie. Tea skal faktisk tabe sig lidt efter turen, det går stærkt med at tage på for de kære labber.

En strandløve og hans sorte sild Lærke. Han må kigge på at de andre spiller beach volley den dag, da han var kommet til skade med sit håndled i en fodboldkamp. Han holdt dog ikke længe med den forbinding í varmen. Der var en læge på pladsen, som holdt meget af at give tykke forbindinger på.

“Kultur hænger os langt ud af halsen og kirker er mega kedelige – hvornår skal vi hjem”?

Så er vi faktisk på vej hjem. Vi overnattede på en meget hundevenlig plads i Bourgogne. Der var to søer der kunne bades i. En til mennesker og en til hunde. Jeg ved nu ikke om den direkte var til hunde, men de måtte gerne gå løs omkring den og de måtte gerne bade der. Dejligt rolig plads i øvrigt med masser af muligheder for gode gåture. Jeg kan skrive vores overnatningspladsers navne op, hvis der er nogen der skulle komme på de kanter.

 

 

5-7-08

Linnea og Lærke er kommet hjem fra lejr. Det har været en stor succes, og Linnea vil afsted igen næste år. I turkis gruppe var der børn fra Jylland især og en enkelt kom helt fra Belgien. De havde en rigtig god gruppe, og både drenge og piger kunne snakke godt sammen. Lærke og Tea var meget meget glade for at se hinanden igen efter 6 dages adskillelse. De har også taget deres løbeture her til morgen. Igår gad Lærke kun at sove, da hun kom hjem.

Der er nu kommet sikker tilbagemelding fra Karla fra Roskilde om at deltage i hvalpetræffet. Karla fra Vallensbæk er måske, for hendes menneskemor og far har 10 års bryllupsdag på lige netop den dag.

Vi skal holde fødselsdag for Linnea idag, og en del af familien fra Sjælland kommer. Min bror med sine to små Tvillinger på næsten 2 år. Jeg er lidt spændt på lille “damp Tea” og to små. Jeg tror, at hun synes de er sjove, og de er jo lette at vælte i den alder. Jeg tror, at jeg flytter et gitter, så hundene er i bryggerset og kan se ud på os, når de små går på græsset. Når det kun er for nogle timer, så er der ikke grund til at gøre et større nummer ud af, at opdrage på hverken børn eller hunde i den sammenhæng. 

Lejren slutter med en samlet opvisning for forældrene og her er det turkis gruppe med linnea og Lærke i midten.

Selvom Lærke ikke er i pels pt., så kan hun altså godt stå for en godbid (bemærk hvor godt hun er vinklet:-)), mens hun venter på, at Linnea får kastet dummier ud. Linneas og Lærkes nummer blev præsenteret sådan, at Linnea havde rodet en del i sit telt og derfor havde hun lært Lærke at rydde op. Linnea kastede 6-7 dummier ud og så skulle Lærke putte dem i kurven igen.

Lærke er igang med opsamlingen. Det går stille og roligt, det var meget varmt, men færdig det bliver hun. De to ledere Birgit og Lars har gjort et kæmpe arbejde i ugens løb. Jeg er noget imponeret af deres indsats, det må jeg sige. Børnene har så også været igang hele tiden, og ved 22 tiden var der ro – hver dag i turkis gruppe.

Sidste dummi i kurven og så kunne Lærke slappe af igen.

 

 

3-6-08

Tea og Felix og jeg var en tur nede for at besøge Frida, Lisbeth og Peter på Enevoldgård tirsdag aften. Sikke et dejligt sted. Det er helt perfekt til hvalpetræffet, og der er kommet program for dagen under punktet “hvalpetræf”.

Det går godt med Lærke og Linnea på lejr. Lærke har lært så meget nyt, som Linnea glæder sig rigtigt meget til, at vi skal se, når vi henter dem i morgen. Der bliver brugt rigtigt mange godbidder på lejren, og Lærke har påtaget sig den opgave at støvsuge arealet for godbidder, så det er med snuden nede, når Linnea er ude at gå med hende.

Tea har også en god appetit. faktisk værre end Lærkes. Tea har både ædt en del foder fra en sæk fra Royal Canin, der lige var ankommet på en palle og så har hun ædt en æske med kattemad hugget fra køkkenbordet i nat. Hun har lignet en tyk lille gris, og vi må så lære, at mad er noget der virkelig skal gemmes væk her i huset.

Jeg har fået mail fra Christian i Thailand og han har været så “venlig” at sende billeder af hundehandel. Jeg har bedt om ikke at få flere, men alligevel, så vil jeg sætte et par ind her i bloggen. Det er afskyeligt, og hvis man slet ikke kan tåle det, så drop de nederste billeder.

Felix er en slags bidedyr er Tea og Frida enige om. Det er Frida med rumpen til.

Vi skulle lige en tur til stranden – skønt!

Felix henter pinden og så overtager de to sorte piger den lidt længere inde.

Igen er de frække -Tea og Frida. Hugger med det samme pinden. Felix er ligeglad, han vil bare gerne svømme ud efter den.

Vi skal “sitte” siger de. Frida til venstre og Tea til højre.

Det gider jeg ikke mere siger Frida og Tea overvejer lidt.

Vi leger istedet for, det er sjovere. De legede i 3 timer, så sjovt – det var det. Prøv at tænke på, hvor godt de har det de to tøser i forhold til de stakkels kræ, der kommer herunder.

 

 

Det er billeder taget på et marked i Bangkok. Jeg undlader at kommentere på dem.

 

 

1-7-08

Det går godt på lejren med Linnea og Lærke. De hygger sig helt vildt. De har været på “hundeaktivitetsvenlig” tur i skoven og på agility bane osv. Hver gang Lærke kan se sit snit til det, så sover hun siger Linnea. Linnea behøver faktisk ikke at binde hende, for hun rejser sig ikke, når linnea skal på toilet f.eks. Jeg tror, at det er en meget træt pige og en meget træt hund vi kan hente på fredag. Maria skulle lige prøve en indtroduktions time på Atli. Det gik rigtigt fint, og hundene fik en god luftetur på samme tur.

Felix må lægge krop til al Teas energi, nu når mor Lærke er på lejr. Det er lidt hårdt, kan man se på Felix.

Man starter i en longe, når man starter til ridning i Laxi. Om Maria vil igen, det ved jeg ikke endnu, men hun klarede det rigtigt fint. Det er Ann Christine der giver hende undervisning.

“Øv, vi må ikke gå ind på banen”. De har lige været i vandet, så de kan godt klare lidt varme efter min mening. Felix ser dog noget lidende ud, det er godt, at han bliver hjemme i Danmark, når vi andre kører sydpå. Han lader sig frivilligt skylle af en iskold vandslange, hvis det er varmt. Idag havde de lige badet i en lidt mudret å, hvilket de begge elsker.

 

 

 

29-6-08

Dejlig nyhed fra Ejler, der har Diesel, at Diesel fik sin brugsprøve idag. Den første Mallaig, der har fået prøven – såvidt jeg ved. Er der andre, så vil jeg meget gerne have det at vide. Ejler er en erfaren hundefører, men han har aldrig været igennem DRK´s prøvesystem, og derfor heller ikke været til brugsprøve før. Det gik dog som det skulle også selv om han ikke var klar over, at man selv skulle medbringe en dummi. Den lånte han så lige, og Diesel gjorde hvad han skulle med den. Sådan – godt gået og tillykke herfra! Håber, at der er andre derude, der vil forsøge sig. Brugsprøven er adgangsgivende til den første markprøve – begynderprøven. Tea og jeg er ikke helt klar endnu. Vi mangler lige det sidste i at blive mere sikre på, at blive siddende alene mens mor går 50m væk.

Linnea er taget på lejr med Lærke idag. Der er lidt billeder længere nede ad siden. Lærke har fået “Hot Spot”. Jeg forbinder det med vulkans aktivitet i revner i havbunden, men det kan altså også være hudbetændelse hos hunde. Formodentlig på grund af et tægebid. Det er behandlet med penicillin og prednisolon, og Linnea har fået pillerne med på lejr. Lærke fik noget at sove på ved dyrlægen i torsdags og så gik han ellers igang med at barbere hende, så såret eller hvad man skal kalde det blev helt frit, og der var en rand af rask hud omkring. Der blev renset og hun fik både penicillin og prednisolon med det samme. Det går hurtigt fremad med det, køn er hun ikke lige nu, men hun har det godt.

Ellers er ferien jo heldigvis startet, og jeg går i skoven og lægger spor ud til Tea her i aften. Der har været meget tryk på på grund af afslutninger, dimmision og lastbil med studenter. Sjovt har det været, men nu trænger jeg til at kunne koncentrere mig om spor og træning i et stykke tid.

Vi har fået slået teltet op, og Linnea er i Turkis gruppe, som er gruppen af 12 årige. Der er ca. 60 børn på DCH ungdomslejr i år. Der er knyttet to ledere til gruppen. Den ene leder Birgit kender Linnea fra DCH Nordfyn, og den anden leder Lars er til daglig politimand på Ærø, så de er i trygge hænder i Turkis gruppe. Man kan ane Lærkes hot spot på kinden. Hun taber pels lige nu, så min Dyson kan fyldes på en enkelt støvsugning. På en måde er det praktisk at pelsen ryger inden vi skal sydpå, men pænt det ser det altså ikke ud.

Et blik over Turkis gruppes område. Der er 8 børn og hunde i gruppen. Alle fik en turkis snor, som hunden skal føres i på lejren. Den skal de også bindes i, når de er ved teltet.

Så er de klar Lærke og Linnea. DCH gav deltagerne kasket og håndklæde som en lille velkomstgave. Der er en del regler der skal overholdes ifølge Linneas første sms. Selvfølgelig er der det, og det går godt skrev hun.

 

 

24-6-08

Så er der kun tre dage til, at ferien starter. Jeg ser meget frem til at kunne gå spor med Tea om morgenen/formiddagen istedet for at gå aften eller sen eftermiddag. Sporene kommer let til at ligge 26-28 timer, og det er meget, når det er så tørt. Vi øver stadig på wiedergangen, og jeg glæder mig til snart at gå et spor, som min coach laver til mig. Det giver et noget mere realistisk billede af, hvordan det egentlig går, og hvor langt vi er nået.

Maria blev student idag fra Handels Gymnasiet i Odense. På lørdag kommer de i lastbil, så vi håber på godt vejr.

Tea kigger fuld af beundring op på Maria. Felix er lidt mere ligeglad med den fine hat. Han har opgivet at blive specielt klog tror jeg. Felix nøjes med at være sød, det andet er for besværligt.

 

 

22-6-08

Så er vi ved at være ved det tidspunkt, hvor eleverne fik ferie i “gamle dage”. På en eller anden måde, så sidder det i dem stadigvæk, eller også startede det bare før dengang, det med at ferien nu snart godt må starte. Det gør den så også om en uge, og Linnea og Lærke skal på lejr sammen om en uge. Vi skal slå teltet op for hende, og så skal vi ellers overlade resten til hende og hjælperne på lejren. Det bliver nok lidt hårdt, men også ret sjovt efter hvad vi hører.

Jeg trænede både Tea og Lærke igår. Tea er ved at være rimeligt god til at blive siddende. Vi øvede i højt græs igår, så hun måtte strække sig lidt for at se mig. De skal jo helst kunne blive siddende alle stede, så vi øver det rundt omkring. Jeg havde også en due med ud, og Tea hentede den med stor iver, og den kom også retur med det samme. Jeg bruger næsten ikke vildt til at træne med, men Lærke trængte altså til, at der skulle ske noget sjovt, og så kunne Tea jo lige så godt prøve også. Tea er skøn at lave noget med. Hun er super meget på og opmærksom, og hun vil bare så gerne lave noget. Det pudsige er så, at hun også kræver det samme af mig. Jeg skal ikke afbryde træningen for at tage telefonen. Jeg har prøvet et par gange, og det gider hun ikke. Så kan hun ikke finde ud af noget bagefter. Det kunne hun heller ikke, da jeg havde været på Bornholm. Utroligt med de hunde!

Lærke skulle have en rigtig svær markering, og det blev bag en brændestak i noget krat. Hun skal jo med på jagt til efteråret, og jeg ville se, hvordan hun reagerede på den udfordring. Fugle der bliver skudt lander vel også tit ret utilgængeligt. Duen var taget med netop for at pirre hende lidt. Lærke arbejdede en del med at forcere brændestakken, det var sjovt at se, hvordan hun prøvede at løse opgaven. Her er den selvstændige hund jo en stor fordel. Hun forsøgte også fra siderne, så hun slap for at kravle på brændet, og her lykkedes det for hende at komme indenom. Duen blev fundet godt inde i krattet, og bragt retur. En rigtig god opgave for en hund som Lærke, der tænder på at bruge sin hjerne når vi træner.

På hjemmefronten er den ældste datter Maria rykket hjem på værelset her lige før hun bliver student. Hun har boet ved en kæreste i Odense, men nu skulle det være slut. Dejligt at have Maria her igen, og helt praktisk, at Christian lige nåede at rejse til Thailand inden Maria rykkede ind.

 

 

15-6-08

Så er weekenden næsten slut. Jeg havde lige planlagt at lave et lille let spor til Tea her i aften, som så skulle gås i morgen. Jeg skal en hel del andet i morgen, og måske derfor glemte jeg færtskoene, som lå til optøning på terassebordet. Det blev så bare til en lille gåtur i skoven, for jeg opdagede det først, da jeg var nået derud. Det havde lige regnet lidt, og skoven duftede intenst af Vild Kaprifolie. Hvis jeg kan huske det ;-), så tror jeg, at jeg vil tage et billede af Kaprifolierne en af de nærmeste dage. Det bliver nok først onsdag, for jeg er booket helt op med alt muligt andet mandag og tirsdag. Jeg synes bare, at det er fascinerende, at de overhovedet kan gro og klare sig i kampen med de andre planter i skoven.

Festen gik godt. Der var ca. 30 unge mennesker, der hyggede i teltet indtil kl.2, hvor vi valgte at sige farvel. Det tog så ca. en halv times tid, at få dem afsted, så det må være tegn på, at det er gået godt. Mængden af spiritus der er drukket, må stå hen i det uvisse, men ingen gik vist tørstige herfra. Enkelte blev så trætte, at de forsøgte at få sig en lur på bryggersgulvet. Det er nok ikke lige verdens mest bekvemme gulv, så de måtte op igen og den ene fik så gæsteværelset til næste dag. Der var ingen ballade og ingen der blev rigtigt syge, og så er sådan en fest gået godt – efter min mening.

Vi sov faktisk uhørt længe næste dag. Jeg tror ikke det er sket i Teas og Lærkes tid. Vi sov næsten til kl. 10, så det blev til formiddagstur med hundene istedet for morgentur. Om de har tidsfornemmelse er svært at sige, men især Tea og Lærke er meget overstadige af glæde – hver morgen. Om kl. er 6 eller 8 – det er den samme store gensynsglæde man bliver mødt med i bryggerset.

Lørdag tog vi hundene en tur til stranden sent på eftermiddagen. De nyder det helt vildt, og der var ikke særligt mange andre i det vejr.

Idag er gået med lidt planlægning af undervisning i de sidste 14 dage af året. Der har også været tid til aktivering og gåture, men jeg skulle lige have overstået det sidste, så jeg kan komme igang med planlægningen af kommende skoleår. Jeg håber jo på, at kunne holde ferie, når den starter om 2 uger:-). Så vil jeg hellere arbejde hårdt i en periode. Der er en del hårde perioder på et lærerår, så ferien er efterhånden meget meget velkommen.

 

 

 

13-6-08

Mens jeg sidder og skriver, holder Mathias 17 års fødseldag for vennerne. Heldigvis i et telt i haven. Indtil videre er det rimeligt fredeligt, og hundene har fundet ud af, at de er færdige med at spise, så nu har de lagt sig.

Jeg har meget at lave på mit arbjede for tiden, så det bliver mest til almindelige gå-ture med alle tre, og lidt lydighedstræning med Lærke og Tea. Tea går dog fortsat spor 2-3 gange om ugen. Lærke og spor må vente til, at jeg har bedre tid. Vi har gået vores andet færskospor i tirsdags, og jeg må sige, at jeg er meget positiv over for færtskoene. Hun går rigtigt godt på dem, og jeg glæder mig til, at vi skal gå i morgen formiddag på det, som jeg har lavet idag. Christian tog billeder i tirsdags, da vi gik spor. Han skulle til Thailand dagen efter, så det var hyggeligt at have ham med ude i den danske sommerskov tirsdag aften.  

Vi gør altid på samme måde, når Tea skal have sit “schweissudstyr” på. Det foregår stille og roligt, og hun ved så, at hun skal gå igang med at lede efter fært.

Så går det stille og roligt fremad, og jeg har en rimeligt besvælig skov at gå i med masser af væltede stammer, der skal kravles over.

Så kom vi frem i lyset, hvor “bambi” lå. Tea får et par rester fra koteletterne dagen før. Hun er meget bevidst om, at det er det, der sker, når hun har fundet skindet. Christian undrede sig over, at hun ikke mistede koncentrationen under vejs – eller ikke gad mere, men sådan er det ikke med Tea og spor. Hun kan og hun vil, ellers kunne jeg også lige så godt droppe det, da det jo er 100% på motivation og lyst man kører, når man går spor med hunden. 

Klemmerne er taget ned undervejs, dem bruger jeg til at huske, hvor det egentlig går.

Når schweisshalsbåndet er taget af, så er skindet mit igen. Det ses tydeligt, at Tea mener noget andet, hun hopper alt hvad hun kan, for at nå det igen.

Her er så fotografen på vej til Thailand onsdag formiddag. Christian har skrevet, at han har set en rotte pile over gulvet på et toilet på en bar i Bangkok- allerede første dag – ubeskriveligt ulækkert. Ellers går det godt, og han er blevet klippet for 15 kr dernede. Prisniveauet kan man nok vende sig til, men rotter…..

vores snakke-mis “Mikbak”. Han har næsten ingen pels lige nu, hvilket jo er meget praktisk her om sommeren. Mikbak kommer med meget lange forklaringer om hvor sulten han er, og hvor hårdt han har det i det her “hundehus”. Mikbak er blandingsmis. Mor er “Hellig Birma” og far er huskat. Jeg har før haft gode og meget selskabelige blandingskatte, og Mikbak er er virkeligt en sød og god kat. På billedet sidder han og stirrer forarget på de unge fyres udskejlser med “ølbowling”. Jeg vil ikke redegøre for reglerne her, men man skal nok ikke være så gammel, for at synes om den leg.

Fødselsdagsbarnet Mathias og hans ven Sebastian igang med det sjove spil. Det er noget med at drikkeøl og en bold og så en 8-9 friske fyre.

 

 

9-6-08

Mathias bliver 17 år idag. Det hele skal jo ikke gå op i hunde, og vi har vejret med os til grill på terassen i aften :-).

Mathias og hans kæreste Camilla var med os en tur på camping i denne korte grundlovsferie. Linnea og hundene var også med selvfølgelig. Vi var på Topcamp Feddet, som er en super dejlig plads med rigtig god beliggenhed og godt for hunde også. Der er både skov og strand, så i den varme, var stranden jo meget tiltrækkende for både hunde og mennesker. Sonny og Pia som også kommer til hvalpetræffet var der også, så der blev hygget med gode gåture osv. Der var træning på pladsen – altså hundetræning om lørdagen fra 10-12. Det er Sonny, der er træner, og vi fik god inspiration til lydighedstræning. Faktisk så god, at vi overvejer at melde os til et hold gennem DKK – Linnea og jeg. Jeg vil sige, at både Tea og Lærke ikke tager skade af lidt supplerende i den retning. Faktisk mener jeg, at det er vigtigt at have lydigheden på plads inden man starter op med træning med vildt. Tea vil samle det hele op, så det er ikke  det, der kan blive et problem. Jeg venter helt bevidst med at melde mig til markprøvetræning med hende indtil vi har bedre styr på den grundlæggende lydighed. Det går fint nok, men jeg ved også, at vildt tænder, og at hunden skal være styrbar i situationen. Hun kom pænt med en lækker død krageunge til mig idag, så vi er da på vej.

Der er lidt sælhund over Lærke i vand. Hun dykker også gerne, hvis det skulle være fristende eller nødvendigt.

Lærke er i øvrigt ved at være en super campinghund. Det skal forstås på den måde, at hun respekterer at blive på vores område, når vi er ved campingvognen. Hun er til at standse, hvis hendes lidt mere umodne datter skulle glemme den regel. Det er jo dejligt, når vi skal 3 uger afsted til sommer.

Linnea og Lærke i fin stil over springet, til træningen i lørdags. Muligvis en tabt godbid, der frister Lærke til at stikke snuden så langt ned mod jorden.

Super dejligt billede af en rigtig badenymfe – altså Lærke.

 

 

4-5-08

Jeg gik spor her til morgen, og jeg var meget spændt på, om min klovbårne gåtur i skoven havde givet et spor, der var godt for Tea.

Da jeg kom ud i skoven, fandt jeg ud af, at jeg havde glemt min sporline og schweisshalsbåndet. Genialt må man sige. Det kommer der ud af at støvsuge bilen. Det er bedre bare at lade hundehår, græs osv. ligge, for så flytter jeg heller ikke kassen med mit udstyr ud af bilen. Jeg havde ikke tid til at køre hjem igen, så tre dressurliner blev sat sammen, og Tea var ikke i tvivl om, hvad hun skulle. Jeg havde med vilje lavet sporet uden wiedergang. Færtsko er helt nyt, og så skulle det være lidt let. Det gik rigtigt godt. Det var lettere for hende end drypsporet, i hvert tilfælde som det var lavet idag. Jeg har ikke tid til mere spor i denne uge, men i næste uge sætter vi ind igen, og så må jeg se, hvad der sker, når jeg skruer op for sværhedsgraden. Det interessante var, at hun ikke tog notits af mere eller mindre blod på sporet. Klovene blev jævnligt dryppet med blod, og det er åbenbart den cocktail, som hun går rigtigt godt på.

 

 

3-6-08

Jeg hentede færskoene hos min coach i søndags. Meget flotte er de, og de kan ses her nedenunder. Jeg havde Lærke og Tea med derned, og det er sjovt at se den strategi som Lærke konsekvent anvender, når hun hilser på andre hunde. Der bor to lab-damer i hans hus. De to damer er rigtigt søde og venlige, men de skulle lige se Lærke an, da vi gik ind på deres område. Tea var de ligeglade med, hun blev fuldstændig ignoreret og bare ikke rigtigt regnet for noget, men Lærke skulle lige tjekkes. Lærke lægger sig bare ned, og så kan de snuse og tjekke, og så er det overstået, og hun blev accepteret som ufarlig. Det er helt interessant at overvære den slags samvær mellem hunde.

Her er de så. De helt nye færtsko. Str. 39. Man kan sige, at det måske er meget godt, at der ikke er nogen der ser en rende rundt med dem ude i skoven, for specielle det er de da. Lærke synes, at de ser spændende ud – især lugter spændende – tror jeg.

De skal helst monteres på en gummistøvle. Andre støvler kan også gå, men gummistøvler afsætter ikke så meget fært i vegetationen, som f.eks. bukseben. Jeg har været ude at gå med dem her til aften, og de er fine nok at gå med. Der skal med jævne mellemrum dryppes lidt rådyrblod på kloven, men blodmængden skal være mindre med færtsko end med drypspor, sådan vil det også være til en prøve. Kloven kan bruges mange gange, men kan skiftes ud på et tidspunkt. Det hele (minus gummistøvler) kan ligge i fryseren og vente på næste spor der skal gås. Jeg har prøvet at lave et spor her til aften, så bliver det noget spændende i morgen tidlig.

 

 

1-6-08

Vi var nødt til at tage til stranden igår. Linnea, Erling og jeg med tre hunde. Varbjerg Strand er ikke så overrendt, så det gik rigtigt godt. Hundene nød vandet og afkølingen meget. Billeder kommer længere ned af siden. Vejret er skønt for os, men irriterende i forhold til at træne spor. Det er både lidt blæsende og varmt og tørt – alle faktorer virker imod gode færtforhold. Tea og jeg gik spor i fredags. Det var tydeligt svært at komme igang, men da hun “fik hul” på det, så gik det rigtigt fint – især i de områder af skoven, hvor der er permanent mørkt. Det er f.eks. inde imellem granerne. Jeg besluttede ikke at dryppe spor ud her i weekenden. Vi skal først til prøve i august, og jeg kan jo håbe på dårligere vejr på et tidspunkt inden da. Vi har haft en del andet at se til denne weekend. Vi har blandt andet hentet campingvognen, som så har fået lidt kærlig pleje. Vi købte den sidste år, og må indrømme, at vi er blevet rigtigt glade for den. Den er halvgammel, men pæn indeni, hvilket er et must for mig. Jeg tåler ikke halvklamme campingvogne. Denne sommer sætter vi kursen mod Spanien. Vi skal have Lærke og Tea med. Linnea skal også med og måske Mathias og hans kæreste. Vi tager os god tid med at køre derned. Det har vi besluttet, og vi glæder os rigtigt meget til turen. Det er tjekket af hjemmefra, at hundene må komme på campingpladsens strand. Det er ikke en selvfølge, men jeg kører ikke så langt for at sidde med hundene foran teltet – selvfølgelig skal de bade. Et sted jeg kan anbefale som rigtigt hundevenligt er Ledrosøen, som ligger nord for Gardasøen. Der er virkeligt smukt og søen er fantastisk at bade i. Linnea er 12 år til sommer, så hun er lidt ligeglad med hvor smukt og fredfyldt der er, der skal helst være andre danskere, og så skal der være en pool. Ledro-søen er nok mest for voksne, der er ikke “hurlumhej” nok til de unge, og der er ikke mange danskere dernede. Vi håber så, at campingpladsen i Spanien byder på noget for alle.

Noget andet jeg glæder mig til, er at få mine færtsko. Jeg henter dem idag, og skal nok opdatere, så I kan følge med i, hvad det er for noget underligt noget.

Vi mødte Carsten og co. på stranden. Der blev kastet bolde og dummier i vandet, og den lille Border kan faktisk hente bolde, hvis hun får en chance. Det er Tea ved siden af borderen og Lærke lige bagved.

Lærke anmoder høfligt om lidt tæppe. Bare til poterne.

Tea bruger en lidt mere anmassende strategi. “Møfle-møfle, så flytter hun nok.

Felix havde fået vand nok – for en gangs skyld!

Tea “Tæppetyv”. Hun er meget dygtig til at få gode liggepladser. Min drømmeseng i haven er også sat op til hende – tror hun.

 

 

26-5-08

Jeg blev en lille smule forarget på regvejret her til morgen. Havde vel nærmest glemt, at det kunne regne – øv, for et plaskevejr – næsten hele dagen.

Sporet til Tea gik alligevel fint. Det var mig, der syntes, at det var lidt irriterende at rende rundt i terrænet og blive meget meget våd. Det havde jo ligget fra igår, så der var intet blod at se – alt var skyllet væk. Fært var der dog stadig, så heldigt at det ikke var spildt arbejde med at dryppe det ud igår.

Lærke fik et 1/2 time gammelt spor. Hun er jo komplet uerfaren, men hun fandt ret let bambis ben, og blev meget glad. Vi fortsætter så længe, hun synes det er sjovt. Jeg tror, at hun er for gammel til at blive rigtig god til det, men det er sjovt, at se, om hun kan lære noget alligevel. Nu skal hun først og fremmest lære, hvad det handler om.

Jeg har hørt fra Baloo. Han er en venlig og klog hund – skriver Aase. Det er jo dejligt at høre. Jeg fik også lidt billeder, som I kan se længere nede.

Frida har været syg. Hun har haft det rigtigt dårligt og mor Lisbeth (som selv er dyrlæge) blev så bekymret, at Frida måtte en tur til dyrlægen – altså nede i byen. Hun spiste ikke og haltede på et forben, og var på ingen måde sig selv. Dyrlægen dømte vokseværk, og der blev givet noget smertestillende, og nu er hun på toppen igen. Jeg har set det med egne øjne til træning idag, og hun er frisk nu – heldigvis.

Så er der nyt fra Karla Roskilde. Hun har forvandlet sig fra dampbarn til en lydig, selvstændig og livlig unghund. Det er Lisbeths egne ord, så jeg fornærmer ikke nogen. Dejligt at høre, at der kommer fremskridt, når man deltager i træning og arbejder med hunden hjemme også.

Tea er træt nu. Der var træning for sidste gang idag, og det tog lidt længere tid. De fik lov til at hente en due og en kanin idag. Formålet var, at de bare skulle prøve fornemmelsen af vildt. Det er ikke meningen, at de skal trænes på vildt med den alder de har nu. Lydighed og apportering trænes fint med dummier.

Her er han så, den kloge og venlige Baloo. Han har et  rigtigt dejligt hovede og udtryk.

Tea som prinsessen på ærten. På toppen af puderne til havemøblerne. Jeg ved ikke, hvor hun får den idé fra. De andre kravler ikke derop, med Tea gør altså.

 

 

25-5-08

Så er lejrskolen overstået, og jeg er hjemme igen :-). Skønt at se både mennesker og hunde. Jeg egner mig ikke til at være hjemmefra så længe, men bortset fra det, så var Bornholm en stor oplevelse – sikke en natur – jeg så mange gode gåture for mig, på de lange strækninger, som vi gik med børnene. Jeg regner med, at vi tager på ferie derover på et tidspunkt – jeg vil i hverttilfælde gerne opleve øen igen.

Christiansø kan vi ikke komme til med hunde! Et mærkeligt sted. Smukt og ø-agtigt underligt. Muligvis kunne jeg holde til at være der en enkelt nat, men det passede fint med et par timer. Hvad f… skal man lave på en ø, der ligger så langt fra alt. Jeg har slet ikke ro til bare at sidde op ad en mur og være til i timer, og det var der ø-boer, der præsterede. Derudover, så var øens eneste kro lukket, mens der var folk fra skibet i land – altså mellem 14 og 17. Lidt sjovt synes jeg. I gamle  dage, var øen kasserne og siden fængsel. Nu er den vist nærmest et levende museum. Nå, hjemme igen på en ø, der heldigvis ikke har hunde forbudt, og som er forbundet med resten af Europa – en fordel må man sige.

I morges gik vi almindeligt tur, og Tea gik et spor. Det gik rigtigt fint – også med de wiedergange, som jeg havde lagt ind. Jeg har gjort dem lidt kortere, og det ser ud til, at hun er ved at lære at vende om, når de slutter. Så lægger jeg gradvist mere længde på.

Jeg har tænkt længe på Lærke og spor, og jeg tror, at jeg forsøger. Vi trænger til at lave noget andet sammen, og den selvstændige dame, må have talent for det. Hun er bare gammel at starte med, men jeg prøver alligevel.

Efter Tea´s spor fosøgte jeg bare at lade hende gå ind på det. Det gjorde hun fuldstændigt problemfrit og meget ivrigt. Hun har muligvis gået i vores fodspor, men jeg ville bare tjekke, om hun kunne koncentrere sig om, at have snuden nede og gå frem. I morgen vil jeg lave et frisk drypspor til hende. Det bliver ret spændende, at se om det kan lade sig gøre.

Senere var Felix afsat til en tur rundt om Dallund Sø med Erling. Linnea skulle ud at ride og jeg gik tur med Lærke og Tea noget af tiden – altså samtidig med. Det gælder om, at være effektiv ind imellem.

Jeg har forresten fået oprettet en gæstebog på siden. Bare til orientering.

Her er så verdens sødeste hest. Atli er 19 år og islænder. Vi har haft ham siden Linnea var 6 år, og nu bliver hun snart 12. I dag drillede han en del. Lidt bukkespring og stejlen osv. Linnea hang dog på, men det er meget tydeligt, at når hun vil have ham til noget, som han ikke gider, og den skrappe ridelærer ikke er der, så prøver han at lave lidt ballade. Det skal dog understreges, at han har super temperament og er en skøn hest. Lidt personlighed – det skal der være plads til.

 

Her er Tea i engen. Det er smart, at jeg kan gå tur med hundene, når Linnea rider på banen. Tea er i snor i nærheden af heste. Jeg stoler ikke på hendes dømmekraft. Et spark kan smadre et ellers sundt led, så indtil videre så er det sådan. Lærke er hestesikker. Hun skal ikke for tæt på, så hun løber rundt og hygger sig på rideskolen. Møddingen er et dejligt sted f.eks.

 

 

18-5-2008

Så er der ved at være afgang med 6.klasse til Bornholm. Jeg er først tilbage igen sent fredag eftermiddag. Heldigvis er der pasning af hundene af de andre der bor i huset. Erling og Linnea er nok dem der trækker det største læs, men Christian, der er flyttet hjem i et par uger, har også lovet at tage en tørn med at gå med dem f.eks. Det bliver hårdt for mig, at være så længe væk. Jeg har ikke prøvet det før, men det hører nu engang med i jobbet som lærer – det med en lejrskole med jævne mellemrum.

Jeg gik spor med Tea idag, og gang på gang lærer den hund mig, at hun godt kan finde ud af det, og at jeg gør klogest i ikke at blande mig. Jeg tror faktisk, at hun var ved at skrå over efter wiedergangen og gå henimod sporet i en trekantform. Jeg troede, at hun var gået af, så jeg kaldte tilbage til knækket, hvor wiedergangen starter. Det er ikke nogen ulykke, men en anden gang vil jeg se, om hun kan finde ud af det selv. Hun skal jo have en chance. Ellers et meget vellykket spor, hvor jeg ikke har brugt særligt meget blod.

Igår fik jeg ca. 2 dl. rådyrblod. Det er ikke meget, men bedre end ingenting. Jægeren havde ramt dyret lige i hjertet, så der var næsten ikke blod tilbage, da han brækkede det op.

Perfekt skud må man sige, og det er jo sådan det bør være. Utroligt at bukken alligevel kunne løbe ca. 40 m med hul i hjertet. Ikke så underligt, at blodet var løbet af den.

Jeg er blevet smidt af prøven d. 1-6. Det er Ruhårs-klubben der arrangerer, og når der er nok Ruhår til prøven, så må vi andre vige pladsen. hvis DRK eller Schweisshundeforeningen arrangerer, så har vi ret til en plads, hvis der altså er plads. Prøven bliver skubbet til august så. Jeg regner med at starte træning med færtsko, når jeg får fat på nogen. Så kan man klare sig med meget lidt blod. Der er delte meninger om, hvad der er lettest og sværest, men jeg har tænkt mig at prøve at se, hvordan hun reagerer på det.

 

 

 

14-5-08

En rigtig dejlig varm pinse er overstået, og vi har egentlig bare hygget og gået almindelige ture. Jeg har også gået spor med Tea, selvom jeg faktisk syntes, at det var lige varmt nok til det. Det er hårdt, hvis hunden skal arbejde i høje temperaturer. Apporteringstræning har jeg ikke gjort meget i – i pinsen, igen synes jeg, at det har været for varmt. En enkelt omgang morgen-træning blev det dog til, og der var det ikke varmt endnu, og derfor et meget fint tidspunkt. Lærke bliver trænet i opmærksomhed på mig lige nu. Vi træner dirigering, huskedummier (flere dummier igang) og stop. Det går rigtigt fint, men Lærke er ikke en hund, der skal trænes hver dag med dummier. Hun må gerne sulte lidt efter det, så er hun mest på i træningen. Med på jagt til efteråret, det har jeg lovet hende, og det ved jeg, vil være lige noget, så vil hun være 100% på, og nok mere end det. Lærke tænder meget på vildt. Der er sat fasanhøner i en volierere ude i den skov, hvor jeg træner spor med Tea. Vi har ikke sagt det til Lærke endnu ;-), men det bliver sandsynligvis nogle af dem, som hun får lov til at hente på sin første jagt. Spændende det bliver det.

De bliver sluppet ud om et par dage, de skulle bare lige falde lidt ned efter flytningen. Tea har opdaget dem, skal jeg love for. Hun lavede lige et knæk på sporet, da vi kom forbi volieren igår. Tea syntes, at de var noget farlige i det, så hun var ikke svær at kalde tilbage. Vi arbejder hårdt henimod næste prøve. Jeg er ikke i tvivl om, at Tea kan bestå, bare jeg kan lære at læse hendes signaler. Vi kæmper en del med opstarten, hvor anskudsstedet skal findes på de 20m*20m. “Hvad skal jeg her?” kan hun finde på at spørge om, og så må jeg jo sige “Søge spor”, og så stikker hun da også snuden ned. Vi skal prøve at gå langs kanterne på det anviste område til prøven, så vi kan finde ud af, hvor sporet starter. Så er der den “kære” wiedergang på 20m. Hun går altid lige i den, når vi træner, og det er jo fint, for så kan jeg registrere, hvordan hun reagerer, når hun når ud til enden. Jeg skal så forsøge at tælle 20 m tilbage ca., for der vil der være et knæk til højre eller venstre, hvis det altså er wiedergangen vi var i. Idag var det let at se, for hun løftede snuden fra jorden og vendte promte om på sporet, så let går det ikke altid.

Jeg har meldt mig til en prøve, men jeg tror, at jeg skal forsøge flere gange inden det lykkes. Ikke fordi vi ikke har trænet, eller fordi Tea ikke er dygtig, men fordi jeg selv er uerfaren i det her.

Lidt billeder fra idag herunder.

Tea elsker, hvis mor Lærke vil lege fangeleg. Det er det bedste i verden. Tea er meget meget hurtig, og hun elsker at strække ud med en ordentlig løbetur. De er lige blevet spulet med en vandslange nede på hundetræningspladsen, hvor jeg tit lufter dem. Det satte godt med gang i Lærke. Det er i øvrigt her, at Linnea går til træning med Lærke på ungdomshold. De skal øve sik-sak og det at “dutte” til en “duttepind” til næste gang. Når Lærke ser det røde halsbånd som hun bruger til træning med Linnea, så bliver hun rigtigt glad. De er meget fine sammen de to, og Linnea behøver ikke snor på hende under træningen.

Gider Lærke så også at lege tumleleg, så er det helt fuldendt for Tea. Det er Tea med ryggen til.

Det var så det. Det tager ikke særligt lang tid. Højst et par minutter, så gider Lærke ikke mere, og Tea leger ikke med sig selv. Lærke er meget hensynsfuld i sin leg. Hun lader sin datter få meget lang snor, hvilket Tea tager imod med kyshånd. Lærke til højre.

Vi har fået nyt skind. Tea er meget stolt af det. Hun får masser af “bøgesnulder” i hovedet, når hun går spor lige nu. Der sidder stadig noget tilbage hist og pist.

 

 

8-5-08

Der har været tryk på i de sidste par dage, det er især arbejdet, der har fyldt en del. Jeg har ikke fået trænet spor i et par dage, men nu skal der laves et i morgen, som vi kan gå på lørdag. Det kræver lidt planlægning med det spor. Det passer mig fint men på dage, hvor der ikke er meget tid, så kan man ikke bare presse det ind sådan på en “upsagtig” måde. Jeg trænede lidt apportering med Tea igår, og det går rigtigt godt med at finde dummier i højt græs og på skrænt f.eks. Idag kom Linnea hjem fra lejrskole, og så måtte vi nøjes med at gå tur. Indimellem er det fint, at hundene bare dasker og holder fri, det gør jeg med god samvittighed sammen med dem.

Sikke en lejrskole i Givskud Zoo. Det har virkeligt været godt. Børnene har sovet i en Boma i telt i to dage, og sidste nat sov de i ulvenes område enten i det fri eller i et skur. Ulvene havde selvfølgellig ikke adgang til sovestedet ;-).

De har lært en masse om dyrene på turen, og Linnea er kun holdt op med at fortælle, fordi hun er faldet i søvn nu.

At elefanter afleverer 80kg gødning hver dag, det må siges at være en del! De stakkels unger skulle muge ud hos elefanterne, så der var nok at tage fat på. Ingen mobiltelefoner på turen, og den var ikke savnet, så har turen været god.

I denne her weekend er der kun almindelige gøremål inklusive træning på programmet. Det er rigtigt dejligt at se frem til og så i godt vejr – ser det ud til.

 

 

5-5-2008

Linnea er taget på lejrskole her til morgen. De har vejret med sig, skal jeg lige love for. Det er jo snart min egen tur til lejrskole. Jeg skal med 6.klasse til Bornholm, og jeg tænker jo en del på, hvordan det nu skal gå med hundene, når jeg ikke lige er der til at aktivere dem osv. Muligvis vil jeg tænke mere over det end dem. Jeg tror det ikke selv, men andre kunne nok have den mening.

Vi startede eftermiddagen med en gåtur, og derefter skulle Tea gå spor. Det gik ikke helt så godt. Det skyldtes især, at jeg ikke havde fået mærket det godt nok af, og det lyder måske mærkeligt, men man glemmer lynhurtigt, hvor man gik igår. Der var et godt stykke, hvor jeg blev meget i tvivl, og Tea var også i tvivl, så jeg måtte snyde lidt og gå derhen, hvor jeg var sikker på, at sporet gik videre. Hun sluttede det meget fint af, og det er det vigtigste. Der er ingen undskyldninger for ikke at kunne det spor, som man selv har lavet. Jeg har så fået købt en portion nye klemmer idag, så det nye spor er mærket meget grundigt af.

Vi var en tur til dyrlægen for at få taget blodprøver, så hundene kan komme med til Sverige. Det har været en proces, der har løbet siden december med to rabies vacciner og så nu prøven tre måneder efter. Dyrt har det også været, men så kan de komme ind i Sverige for altid med almindelig vedligeholdelse af vaccinerne. Jeg har ikke planer om Sverige lige nu, men man kan aldrig vide, hvornår det kan blive aktuelt, og så er vi parate.

Min foretrukne dyrlæge som er “Brenderup dyreklinik” ligger ret tæt på stranden, så der måtte vi lige en tur hen bagefter. Lidt billeder blev det til på stranden.

Hvis man kender felix lidt, så kan man næsten se, hvad han tænker om de to sorte madammer han bor sammen med.

Lærke er ikke ude på at dele pind. Hun hugger alt fra Felix, som gladelig svømmer meget langt ud efter hvad som helst. Lærke stjæler så pinden fra ham et stykke ude i vandet. Jeg ved ikke hvordan de har fundet på den orden, men det er sådan det er.

“Lad dem nu” siger Felix. “Jeg fatter ikke, at de gider lege med en pind”, men det gider de – Tea og Lærke.

 

 

4-3-08

Tea og jeg var en tur ude, for at prøve et 20 timers spor, som min coach havde lagt for os, selvom han pt. har meget travlt. Jeg havde i høj grad brug for hans gode råd, som hovedsageligt gik på, at jeg skulle huske at markere, hvor sporet var, når jeg vidste, at Tea var på det. Markering kan være med en tyk gren eller lign. En idé som han havde set en bruge til en prøve, var at drysse rosenblade med jævne mellemrum. Muligvis kan jeg gøre begge dele, men markeres, det skal der, ellers farer man lynhurtigt vild, hvis hunden går af sporet. Det gjorde hun ved wiedergangen –  tror jeg nok. Jeg mister hurtigt overblik og retningssans, og jeg håber, at det bliver bedre med tiden;-). Hun gik på en afledningsfært, og det havde hun tænkt sig at blive ved med, så jeg endte med at bære hende tilbage til det sted, hvor der helt sikkert havde været spor sidst. Derfra gik det fint, og han var meget tilfreds med lille Tea´s indsats.

Vi melder til 20 timers prøven i den nærmeste fremtid, og så må vi håbe på det bedste. Jeg kan godt forrestille mig, at vi skal op et par gange eller tre før det lykkes. Ud over en hel del træning, så skal der også en portion held til, at prøven vil lykkes. Jeg er allerede helt nervøs ved tanken. Det har jeg været hele dagen, og jeg er ikke engang meldt til endnu ;-).  

 

 

3-5-08

Bloggen har været forsømt et par dage, men nu er jeg på igen. Vi har været en tur på Sjælland. Linnea, Lærke, Tea og jeg. Vi var ovre at besøge Rumle og Megan og deres mennesker – Sonni, Pia og Jennifer igår. Linnea og Jennifer hyggede hele dagen med at snakke og shoppe, det var de rigtigt dygtige til. Der blev vist også lagt lidt make-up, så det ud til ;-). Dejligt, når to piger bare lige falder i hak sammen. Rumle er Lærkes far, og Megan har samme far som A-kuldet altså Diesel som far. Det er simpelthen skønt at kunne komme med to hunde, der så bare bliver modtaget med et “velkommen” af de to der bor der i forvejen. Vi havde en super hyggelig dag, hvor der blev gået ture og snakket og snakket Smile og hundene fik badet og badet – især Megan er en badetrold, hun lå i vandet nærmest uafbrudt. Lærke og Tea og Rumle synes også det var skønt, det med at bade, men de gik dog også lidt ind på breden en gang imellem. Om aftenen inden vi skulle hjem, skulle vi lige ud at gå med “aftenholdet”. Det bestod ud over os, af to dansk svensk gårdhunde og en collie. Tea havde aldrig set en hund med så meget pels før, men det vænnede hun sig nu hurtigt til. Collien synes, at Lærke var ret lækker, og Pia mente, at hvis jeg nu var i tvivl om hanhunden til Lærkes næste kuld, så var der da en der var oplagt ;-). Nå, det går ikke, og Lærke ville heller ikke have ham, hvilket han også fik forklaret af hende – dygtig pige.  

 

Rumle på vej ud. Badetrolden længst ude – tilfældigvis igen. Lærke i midten og Tea yderst.

Lærke ligner Rumle så meget, at det på afstand var svært at se forskel. Han er selvfølgelig større, men hovede og udtryk er meget det samme, så der blev af og til kaldt på den forkerte. Det lagde de vist ikke så meget mærke til hmm… Nå, de havde fri, og så skal man altså hygge.

To badetrolde – Megan og Tea.

Vi har det bare sjovt! Megan og Tea igen.

Alle 4 igen. Igen er Megan længst ude! Rumle og Lærke yderst og Tea i midten. Jeg kan næsten ikke tro, at hunde kan have det sådan, men måske ved Rumle, at Lærke er hans datter, de gik i hvert tilfælde meget sammen. Lærke og Rumle følte sig voksne og fornuftige. Megan og Tea skulle bare have det så sjovt som muligt – hele dagen.

Tak for en super dag til Pia, Sonni og co.!

 

 

27-4-08

En tiltrængt prøvefri weekend er nu gået. Der har nu været godt med tryk på alligevel, for så har der været en hel del praktisk, som jeg lige har skulle have ordnet. Der skulle f.eks. gøres rent – “spændende” og desværre nødvendigt med jævne mellemrum.

Linnea skal snart på lejrskole i Givskud Zoo, og der skal de have gummistøvler og regntøj og den slags med, som man helst ikke bruger, når man er 11 år, men købes det skulle det jo, og det gik der en del af lørdagen med. Så har hundene fået gåture og Tea gået spor igen igen. Det svære ved overnatningssporene er ikke at de har ligget længe, det går fint med at følge dem. Det svære og nye er det med at finde starten selv og wiedergangen. Idag rendte der både et rådyr og en fasan i enden af wiedergangen, og så er man oppe imod hårde odds, når hunden skal koncentrere sig om at finde tilbage igen. Med hjælp fandt hun tilbage, og så gik det fint. Ud af krattet sprang endnu et dyr, og så blev det svært igen. Tålmodighed som fører og erkendelse af, at ikke alle dage er lige gode, det er en nødvendighed, hvis man vil gå spor. Vi prøver igen i morgen Smile – selvfølgelig!

Der er kommet hilsen fra skønne Karla fra Roskilde. Hun er blevet dygtig til både apportering og bliv, og skal starte på brugsprøvehold midt i maj. Hun er også god til at sortere vasketøj 😉 og spise hvad der ligger i bilen af f.eks. madpakker.

Her er hun så – skønne Karla. Hun ligner sin mor, jeg bliver helt blød, når jeg ser på billedet, det er fuldstændig Lærkes hovede. Lærke var også ret opfindsom og initiativrig som lille :-).

 

 

 

21-4-08

Jeg lagde et spor til Tea igår, som hun så skulle gå her i eftermiddag. Vi er derudover så småt begyndt på, at hun selv skal finde “anskudsstedet”, som de skal på den næste prøve – inden for et areal på ca. 20m2. Nu er det ikke sådan lige fra den ene dag til den anden, men stille og roligt skal hun forstå, at det er det, der er meningen. Hun gik rigtigt fint på sporet selvom det var 22 timer gammelt, men da vi nåede hen til det sted, hvor jeg havde lagt skindet igår, så var det bare væk. Øv. Hun fik alligevel sin godbid, og så blev jeg det klogere. Skindet kan ikke ligge natten over i skoven. Jeg ved ikke, om ræven æder det, men noget kunne tyde på det. Væk var det i hvert tilfælde.

Så fra nu af skal skindet lægges ud, lige inden sporet skal gås. Hundene er dejligt afslappede efter træning. Tea er virkelig dejlig at arbejde med og Linnea, der træner med Lærke klarer det så fint. Der er blevet plads på ungdomslejeren til de to, så nu blev det endelig deres tur, til at komme afsted på den eftertragtede DCH – ungdomslejr, hvor børnene har ansvar for deres hund 23 timer i døgnet og sover i telt med den. Lærke og Tea skal nu også med os på campingferie, og der regner Linnea med, at de skal sove med hende i hendes seng. Det lyder hyggeligt og ferieagtigt. Hvor vi så skal hen, det prøver vi at finde ud af lige for tiden.

 

 

 

19-4-2008

Så fik vi en 1.pr.Laughing, og jeg har det store smil fremme i dag. Prøven idag var på Gyldensteen, og arrangeret af Korthårsklubben. Jeg sov lidt længere end sidste søndag, jeg vågnede ved 5 tiden, og det er da på en måde om morgenen. Jeg var nogenlunde afslappet, da jeg kørte hjemmefra, og forsøgte at bilde mig selv ind, at det jo bare var en slags øvelse for os. Vi trak spor nr.4 – igen. Der var kun 5, der skulle til prøve idag. Selvom Korthårsklubben havde arrangeret, så var der kun 2 korthårede der deltog. Udover dem, var der en Ruhår og en Kleiner Münsterländer og så mig med labben. Det med at der blæses i horn, var jo ikke nogen overraskelse denne gang, men de gjorde det grundigt på Gyldensteen, og det er faktisk lidt højtideligt og også lidt sjovt at høre. Der kommer lidt billeder senere i indlægget også af hornblæserne.

Der er meget ventetid på prøver har jeg fundet ud af. Vi venter selvfølgelig på, at det er vores tur, og bagefter på, at de andre bliver færdige. Sådan må det være, og stemningen var igen behagelig og hyggelig. Da det blev vores tur, gik vi stille og roligt igang, som vi plejer, og hun gik fint lige på sporet. Jeg var jo noget panisk ved tanken om, at hun overså det første knæk – ligesom sidst, men hun knækkede fint et passende sted. Ikke vinkelret, men alligevel, så jeg tænkte, at det var rigtigt. Så gik hun ellers målrettet og jeg blev nervøs igen igen. Jeg var lige ved at stoppe hende, men fandt så tegn på schweiss og fortsatte efter lille Tea. Knæk igen, og så mistede jeg ellers orienteringen. Det er utroligt så det kan knibe med overblikket, når man ikke selv ved, hvor sporet går. Tea mistede ikke fatningen overhovedet. Ned i en dyb grøft og op igen, og så strammede det ellers i linen. Jeg var fuldstændig overbevist om, at det var afledningsfært ligesom sidst, og jeg begyndte at kalde på hende. Det valgte hun heldigvis at overhøre, og så trak hun mig ellers hen til dyret, som faktisk var et dyr idag og ikke bare et skind. Præmien her helt og holdent Tea´s, og jeg har en del at lære om at føre schweisshund endnu. Dommerens kommentar var, at det var en rigtig god hund der gik spor idag, med en ret stresset fører, der skal lære at stole på hende. Tea fik igen ros af dommeren – denne gang Bent Møller. Det er jo dejligt at vide, at der er et potentiale at arbejde videre med.

Stifinder og dommer var interesserede i at høre, om der var andre hvalpe i kuldet, der var lige så gode. Det kunne selvfølgelig være sjovt, om der var nogen af hvalpekøberne, der ville give sig i kast med det, for mon ikke, at der er nogen af de andre mallaiger, der også kan?

En prøve jeg ikke glemmer, det er helt sikkert!

Hjemme igen smuttede jeg lige omkring Netto for at købe en flaske champagne. Det skal altså lige fejres lidt.

Jeg fik i øvrigt en aftale om at komme med på jagt med Lærke til efteråret. En af hornblæserne på prøven idag, som jeg kender igennem Mathias, tør godt at tage os med, så det ser vi frem til. Lærke fik en cykeltur til Dallund sø her i eftermiddag, og nede ved søen, skulle hun hente dummier i vandet. Det gik fint, og det er dejligt hårdt for hende både at cykle og svømme. Jeg skulle gerne igang med Lærke og prøver snart, og en af disciplinerne er markering på vand – med en aflevering inden hunden ryster sig.

Torsdag aften havde vi besøg af Frida. Vi prøvede at introducere til “frit søg” og “huskedummi”. Frit søg har jeg beskrevet før, og “huskedummi” er en dummi der er kastet og så går man lidt væk med hunden (i starten). Senere kan man gå meget langt væk. Det er en krævende og rigtig god øvelse, fordi hunden skal bruge sin hjerne og meget selvstændige hunde må se sig nødsaget til at følge ejeren istedet for sin drift til at hente dummien – indtil ejeren giver lov til at hente. Dvs. hunden forbinder ejeren med det sjove med dummien og ikke bare sig selv og eget initiativ. Vi havde en rigtig hyggelig aften både hunde og mennesker, og tilbagemeldingen fra Frida var også, at hun havde “dagen derpå” igår, og faktisk var træt ;-).

Her er så to af de dygtige hornblæsere. Der var 4, da vi startede. Vi fik både hørt “Jagt begynd” og der blev blæst over det døde dyr og igen over det fundne dyr. Der blev også blæst “frokost” og afslutning på dagens “jagt”. Jeg anede ikke, at der var så mange forskellige melodier tilknyttet en prøve eller jagt.

 

 

Bent Møller giver håndtryk, og der blæses igen. Stifinderen tog et par billeder, og det er da lidt sjovt at have.

Det var det lille hold der var til prøve idag. Der blev givet to 1.pr. og to 2.pr. og én 3.pr. Da der ikke var 1.pr. hos de Korthårede blev der ikke kåret en prøvens bedste hund.

De havde grissehaler i Netto idag, så det skulle Tea og de to andre selvfølgelig have.

 

 

 

16-4-08

Der er ro efter træningen her mandag aften. Tea har også været ude at gå spor i eftermiddag, så der burde være udsolgt efterhånden. Vi fortsætter vores træning lidt behersket i denne uge, for ikke at mætte for meget med spor i løbet af ugen. Jeg ved nu ikke om hun kan mættes, jeg har ikke oplevet at hun ikke gad, eller virkede uinteresseret i at gå spor. Fra næste uge vil jeg øge sporets liggetid. Det skal lige tænkes ind, hvornår det skal lægges i forhold til hvornår det skal gås, men jeg er nok nødt til at lægge det sent om eftermiddagen og så gå det så tidligt jeg kan næste eftermiddag. Det bliver sjovt at prøve, om hun kan finde ud af det.

Marlene – Louis mor ringede her til aften og var meget ked af en dårlig behandling, som Louis havde fået på Espergærde Dyreklinik. Marlenes normale dyrlæge havde ikke lige taget telefonen, og Louis skulle nødvendigvis til dyrlæge med tilstoppede og betændte analkirtler – derfor blev det Espergærde. Dyrlægen forsøgte at tømme kirtlerne uden bedøvelse, hvilket var ekstremt ubehageligt for Louis – uden at informere om hvor ubehageligt på forhånd. Lille søde og dygtige Louis, der elsker alle mennesker skreg og rystede under behandlingen, og Marlene får det stoppet smider pengene på disken og går med sin hund. Heldigvis får egen dyrlæge ringet Marlene op, og så overtager han Loius derfra. Louis har det godt nu og får penicillin og bliver hurtigt frisk. Louis er en stærk hund, der nok skal komme sig oven på den ubehagelige oplevelse hos dyrlægen, men jeg undrer mig over, at man udsætter så ung en hund for et sådant ubehag, når det hele kan ordnes i fred og ro i enten fuld narkose eller evt. med beroligende medicin. Dyrlæger er selvfølgelig lige så forskellige som alle andre, men et eller andet sted, så kan alle vel være enige om, at vores dyr ikke skal lide unødig smerte – derfor min undren over behandlingsformen. Jeg har selv valgt dyrlæge efter, hvem jeg synes, virker mest kompetent. Det gør mig tryg og afslappet, og sådan skal man have det som menneske og dyr hos dyrlægen.

Kødben – altså gode okseben ca. en gang om ugen plejer at forebygge tilstoppede analkirtler, det er i hvert tilfælde min erfaring.

Skriv en kommentar

*