13-4-08

Så kan jeg ånde lettet op i en lille uge. Resultatet var ikke helt i top. Et enkelt tilbagekald betød en 2.pr. på dagen, så vi jager stadigvæk 1.præmien. Næste prøve er på lørdag, så det er kun et lille pusterum. For at starte ved begyndelsen, så vågnede jeg selvfølgelig utidigt tidligt her til morgen. Sådan ca. ved 3 tiden – man kan nok godt kalde det nat;-). Jeg er ikke på toppen endnu, men jeg ville altså prøve alligevel. Så op kl. 6 og lufte hunde og give dem mad. Tea fik kun lidt, og næste gang endnu mindre tror jeg – godt hun ikke kan læse det her ;-). Vi skulle være i Brobyværk kl. 8.30, det så næsten ud til, at alle var kommet, da jeg kom kl. 8.15, men sådan er det måske på sådan nogen prøver. Der var ét nummer tilbage i den gruppe, som jeg tilhørte, så jeg skulle gå spor nr. 4 ud af 6. Fordelingen af rækkefølgen foregår ved lodtrækning, så det er altså tilfældigt. Der var kaffe og rundstykker og mulighed for en lille én at styrke sig på, så der var egentlig rig mulighed for at hygge sig. Jeg var ikke lige i hyggehumør, jeg var meget nervøs, og det er der jo egentlig ikke noget konstruktivt over, når man skal føre hund, men sådan var det altså. Jeg har jo kun haft kontakt til schweistræningen gennem min coach, og det var da en noget overvældende oplevelse at befinde sig mellem ca. 30 grønklædte mænd, der for en dels vedkommende kendte hinanden, og som i mine øjne så meget erfarne ud. Der blev blæst i hornet som tegn på, at det hele var igang, og der blev instrueret i prøvernes afvikling.

Vi kørte ud i den skov, hvor de første tre hunde skulle prøves. Jeg ventede og trippede rundt og luftede Tea og snakkede lidt med de andre. Der var en hyggelig og rar stemning. Så blev det vores tur, og vi kørte til nyt terræn, og gik roligt op mod sporet. Jeg vil sige, at dommeren var en ældre meget rolig mand, som i øvrigt er formand for schweisshundeforeningen, og han var på alle måder en behagelig dommer. Vi får anvist sporets retning, og starten går perfekt. Tea går bare for langt lige ud, og overser det første knæk. Hvorfor hun bare går videre får vi jo aldrig at vide, men hun går med snuden i jorden og målrettet fremad, derfor er jeg ikke selv klar over, at vi er på afveje. Det kan være at der har gået rådyr om morgenen, det er ikke til at vide. Vi bliver så kaldt tilbage til knækket og hun finder lynhurtigt retningen på sporet går det fejlfrit til ende. Sporet går også over en å, og der tøver hun ikke, men springer bar over på den anden side og går videre. Et tilbagekald betyder, et fald i præmieringsgrad, så det ene tilbagekald betød desværre en 2.præmie på dagen.

Dommeren havde tilgengæld en super kritik til hende, da vi mødtes ved skindet så det var jo dejligt. Det var virkeligt det mest positive jeg fik ud af denne dag – udover det at deltage, som også alt i alt var en positive oplevelse – skræmt er jeg i hvert tilfælde ikke. Det havde været sjovt at tage et billede af Tea, da der blev blæst i hornet over, at vi havde fundet det – altså skindet. Det har hun jo heller ikke prøvet før, og nu stod hun jo ellers helt som vanligt og legede med det. Hun så meget undrende på horblæseren og sagde med blikket “i skoven er der stille – hold lige op, jeg leger med mit skind”. Men sådan skulle det ikke være idagSmile.

http://mallaig.dk/lab/terrasse.JPG

Tea slappede (kortvarigt) af på terrassen, da vi kom hjem.

11-4-08

Der har ikke været meget ved hundelivet her i huset de sidste par dage. Jeg har været syg, ikke bare lidt smådårlig, men så dårlig, at jeg ikke kunne køre ud med hundene, fordi, jeg ikke på nogen måde havde lyst til at køre bil. Det er vist ikke sket før mens jeg har haft labber, så det er altså meget meget sjældent det sker.

Heldigvis er der andre her i huset, der kan gå en lille tur med dem, men det er ikke det samme, og de fatter ikke, hvorfor jeg pludselig er blevet så kedelig. Så sofaen og haven og små ture i snor, det har de levet med de sidste par dage. Håber virkeligt, at det bliver bedre meget snart.

7-4-08

Så er mandagstræningen overstået og Lærke er faldet i søvn. Tea er frisk lidt endnu, og hun venter på, at jeg kommer og sætter mig, så hun kan komme på skødet. Det er rigtigt, hun elsker at sidde på skødet, og har tilsyneladende ikke lagt mærke til, at hun er ved at være lige stor nok til det. Lektien til næste gang er kontaktøvelser og bliv. Bliv er ikke særligt langt væk, og det går fint med det, når jeg ikke går for langt. Jeg nyder, at lave de grundlæggende øvelser med Tea. Hun er meget modtagelig og det er rigtigt hyggeligt. I morgen tager vi en tur til Gyldensten og træner med lærke. Linnea tager Tea med, men kun som tilskuer. Det er begyndertræning, og det er Tea ikke nået til endnu, men hun kan godt få en oplevelse med alligevel. Så tænker jeg også på noget andet end den kommende prøve.

Det er utroligt så nervøs jeg kan blive en hel uge i forvejen. Det er nærmest værre end de værste eksaminer jeg har skullet ind til. Jeg er selvfølgelig ærekær, men det er der ikke noget at gøre ved, hvis der er noget der kikser, så er det bare at prøve igen. Tea kan godt, og hvis der er noget der går galt, så er det fordi, jeg ikke er rutineret i schweissprøver overhovedet. Det er jo første gang, så det kan jeg da bruge som undskyldning denne gang. Næste gang er det så kun anden gang, det kan da bruges et par gange kan jeg se.

Der er bare ikke nogen vej udenom prøverne. Jeg synes, at det er rigtigt dejligt og interessant at gå spor, men det skal føre til noget, ellers er der ikke rigtigt noget mål med det andet end aktivitet og hygge, og det er ikke helt nok for mig i længden.

At der så er meget forskellige dommertyper er, rygter jeg har hørt, og der vælger jeg at tænke, at ham der dømmer på søndag er sådan en type, der udstråler ro og venlighed. Sådan en “slap nu af – det går altsammen type”, det er det jeg håber. Nå, jeg skal forsøge ikke at belaste bloggen så meget mere med mine prøvefrustrationer, men det er ikke sikkert, at det lykkes, der er lang tid til på søndag.

 

5-4-08

Så blev A-kuldet 1/2 år gamle. Jeg har heligvis kun fået positive tilbagemeldinger fra alle. Det er simpelthen så vigtigt at alle er sunde og raske og fungerer godt i deres hjem. Jeg modtager jo meget gerne nyt fra alle hvalpe, det er super dejligt med mails og billeder. Lige nu er jeg ved at planlægge hvalpetræf – det vil der komme mere om senere.

Tea´s prøve prøve gik godt igår. Hun gik dog af sporet på et tidspunkt, men fandt ved egen hjælp tilbage igen. Jeg skal lære at have mere overblik over om det kan passe, at det knækker allerede igen f.eks., og så forsøge at guide hunden ind på rette vej igen. Det er helt klart noget vi skal øve, men om vi lige når at finde den teknink inden den første prøve, det tror jeg ikke. Jeg må stole på, at hun klarer det, og det gør hun jo sandsynligvis også. Hun får rigeligt med tempo på, når det er krondyrblod hun går på, og min coach håber for mig, at dommeren ikke er for mavesvær, hvis han skal følge med ;-). Det er ikke en fordel – tempoet, hunden kan nemmere overse et knæk f.eks., men det er svært at gøre noget ved i træningen med okseblod, for der er tempoet langt mere moderat.

http://mallaig.dk/lab/leg.JPG

Det ser voldsomt ud, men det er bare for sjov. Det er lidt morgenleg i engen. Tea vil meget gerne lege med sin mor, og Lærke vil også gerne lege. De knurrer ikke eller noget, men tumler bare lidt og så er det det. Lærke har en kæmpe tålmodighed over for sin til tider ret provokerende datter. Hun bliver aldrig gal på hende, men ignorerer hende højst. Lærke er jo en meget mentalt stærk hund, der slet ikke har behov for at vise en hvalp, at hun er øverst ved at være dominerende. Lærke viser istedet sin datter, at hun er værd at følge efter, at det hun laver er spændende, at hvalpe giver man lang snor og hvis man leger med dem, så styrer den voksne, hvor meget og indpasser det, så det ikke bliver for vildt. Hun er altså en skøn hund – hende Lærke.

 

3-4-08

Så er det torsdag aften og heldigvis snart weekend igenSmile. Vi var til træning igennem DRK hos Lærkes opdrætter Jeanne Hust i mandags. Det var godt at komme igang med Tea, som jo mest er hjemmetrænet indtil videre. Vi har været til lidt hvalpemotivation, men ikke i en længere og sammenhængende periode. Vi øver meget kontakt med hundene og det går fint for Tea og mig. Jeg har jo gået med Lærke hos Jeanne, da hun var i samme alder, og det er ikke helt glemt det hele. Linnea har Lærke med og de to klarer det rigtigt flot sammen. Lærke undrer sig måske lidt over niveauet, men hun gør pænt som Linnea siger, og var i øvrigt rigtigt træt bagefter. Linnea og Lærke skal jo på DCH junior lejr sammen i sommerferien, så det er godt med lidt styr på hinanden. Frida går også på holdet, og det er dejligt at følge hende også.

Louis fik i øvrigt ros fra sin DRK træner i Hillerød, da han var til træning i lørdags. Louis blev fremhævet som “en rigtig retriever”, da han i fin stil hentede og afleverede en dummi til Marlene foran de andre hunde på holdet – helt uden ballade. Det er simpelthen bare dejligt at høre, at de gør det godt på træningspladserne de “små” mallaiger.

I morgen prøver vi så en schweiss prøve prøve igen. Denne gang lader min coach sporet ligge lidt længere, og jeg er selvfølgelig spændt på, om det går godt denne gang. Vi træner stadig intenst – omkring 4 gange spor om ugen.

Linnea var med ude for at tage billeder, det kan man se resultat af herunder.

http://mallaig.dk/lab/L%20fra%20vand.JPG

Lærke har hentet en dummi fra vand, og jeg går omkring 10 m fra breden og opmuntrer hende til at følge mig. Det gælder om, at hun ikke slipper dummien og ryster sig. Det gør hun ikke, hun har fattet det – i hvert tilfælde idag og på hjemmebane. På prøver kan meget indlært vist glippe.

http://mallaig.dk/lab/3-3.08.2.JPG

Billedet er ikke så skarpt, men jeg tror godt, at man fornemmer, at der er godt med tempo på, når Tea arbejder.

http://mallaig.dk/lab/3-3-08.4.JPG

Tea skal ikke gå så langt efter mig som Lærke, når hun kommer op af vandet. Hun er faktisk rigtig god til at holde dummien og slipper ikke, før jeg har fat i den. Det er jo en gave, for der er mange der kæmper en del, med det med aflevering især fra vand.

http://mallaig.dk/lab/frit%20%20sg%203.JPG

Frit søg betyder, at hunden skal afsøge et bestemt område for vildt. De skal tage fært fra vinden og på den måde finde frem til vildtet. Det er en del af en markprøve og også af kvalifikationsprøven. Der må ikke byttes, og det næsten det sværeste efter min mening. Jeg kan sagtens se Lærke bytte en and for en kanin, som hun først opdager på tilbagevejen. Den del af træningen er vi ikke færdige med, men vi er på vej:-). Tea har nu prøvet tre gange, og hun har forstået, hvad det handler om – nogenlunde. I starten må hundene gerne se, hvor dummierne eller boldene lægges, og man må meget gerne starte på græs. Hun havde set, hvor jeg lagde dem, og vi skulle lige prøve i højt græs. Man kan se en dummi forrest i billedet. Jeg havde lagt tre dummier og tre bolde til hende. Jeg skal være opmærksom på, at hun foretrækker dummier, og passe på ikke at opfordre til bytteri med bold og dummi. Faktisk vil jeg holde bolde for sig og dummier for sig i en periode, når vi træner frit søg. Det frie søg er ikke på et særligt stort område her i starten. Hun hentede tre dummier og to bolde og den sidste bold tog jeg selv. Det er vigtigt at stoppe lige mens det er sjovest, og det må man vurdere på hunden.

http://mallaig.dk/lab/frit%20sg%202.JPG

Her kommer Tea med dummi nr. 3 ud af søget og hen til mig.

http://mallaig.dk/lab/frit%20sg%201.JPG

Så blev det tid til boldene. Jeg har den hentede dummi under armen. Hun er ikke erfaren nok til at vide, hvad der er hentet, og hvad der skal hentes. Dummi 1 og 2 måtte i tasken for ikke at distrahere hende, da de var hentede. Normalt skal det hentede nemlig ligge lidt bag ved hundeføreren, men det punkt når vi nok en dag. Frit søg er virkeligt hårdt for hundene – altså mentalt, og de var dejligt trætte, da vi kom hjem.

30-3-08

Lærke, Tea og jeg har været en tur til DRK skue i Vonge idag. Vi havde selskab af Louis, Frida og Diesel. Det gik så fint, og resultaterne kan læses under nyheder. Vi havde en rigtig hyggelige dag. Jeg er meget glad for, at I hvalpekøbere har mod på at prøve at gå i ringen med jeres hunde. Som det ses herunder, så er det slet ikke farligt, og hundene synes det er sjovt.

http://mallaig.dk/lab/30-3-08.3.JPG

Lisbeth (Fridas mor) i fuld fart med Diesel. De kan bevæge sig allesammen – hvalpene, og det er dejligt.

http://mallaig.dk/lab/30-3-08.1.JPG

Så blev det frikvarter, og vi opgav at finde ud af, hvem der var hvem, men vi har vist nok de rigtige med hjem igen.

29-3-08

Jeg har ikke været på toppen de sidste par dage, og måtte droppe træning med Lærke her til morgen. Holdet er færdigt nu, men der er mulighed for noget afprøvning på Gyldensten i de næste par måneder, så jeg regner med at dukke op der, når jeg synes, at vi er nået så langt, at der er mening med afprøvning. Med afprøvning mener jeg, at det vi laver til træning minder om det man skal til begynderprøve i, og det er jo fint at have prøvet inden man går til prøve.

Tea har prøvet at hente dummi fra vand, og det er rigtigt sjovt. Det dejlige er, at hun holder den og vi får en fin aflevering ud af det. Frit søg er vi også så småt gået igang med og Tea elsker det. Vi kører altså både træning med spor og det andet og det går tilsyneladende fint.

Jeg har ellers hørt, at det er svært at køre begge dele, men indtil videre har Tea ikke hørt det.Smile.

http://mallaig.dk/lab/ovnlabber.JPG

Brændeovnssæsonen går på hæld, det vil “ovnlabberne” altså savne.

26-3-08

Så er det blevet hverdag igen. Idag stod jeg tidligt op, selvom jeg først skulle møde kl. 10. Så kunne jeg lave et spor fra morgenstunden og så gå det om eftermiddagen. Tea har gået 8-9 timer gamle spor på okseblod før, og det gik da også nogenlunde, men ikke top godt med det idag. Den del af sporet der lå inde i skoven gik helt perfekt, det var slet ikke svært for hende. Jeg havde så lagt en del på en mark med vinterkorn, og det gik også med lidt besvær med at finde knækket. Den del jeg så havde fortsat ind i majsmark, hvor der stod lidt stubbe tilbage, den var for svær. Hun fandt ud af det, men måtte kæmpe rigeligt hårdt for det efter min mening. Forklaringen på at det var svært på marken i forhold til skoven ligger sandsynligvis i, at der ikke er noget vegetation eller “bund” til at fange færten. Der var for meget jord, og sneen var tøet i løbet af dagen og så var der ikke noget til at holde på det. Hun fandt dog frem til skindet, og heldigvis er prøverne også i skov, så det var bare lige for at prøve noget andet idag. Jeg har så til gengæld haft en dejligt træt hvalp idag. Har i skrivende stund løst gåden om hvordan det kan være, at mine billeder nogengange bliver byttet ud i bloggen og også i den helt gamle hvalpedagbog. Billederne må ikke hedde det samme, så kan det gå galt åbenbart.

http://mallaig.dk/lab/morgen.JPG

Vores morgentur i sne idag. Lærke har øje på noget, som de to andre ikke lige har set. Tea holder som sædvanligt rigtigt meget øje med sin mor.

http://mallaig.dk/lab/eftermiddag.JPG

Så blev det tid til eftermiddagstur, og labberne nyder sneen rigtigt meget. Det er Tea forrest i billedet.

24-3-08

Vi var en tur i Næstved igår til DKK udstilling. Linnea, Diesel, Tea og jeg. Vi var godt klædt på, for udstillingen skulle jo være udendørs. Det skulle den så ikke alligevel – desværre, for vejret var jo i top, og det vi havde masser af tøj på.

Diesel var den eneste babyhan, da den anden der skulle have været med udeblev. Han fik SL og vandt så selvfølgelig klassen – uden konkurrence. Han løb og stod rigtigt fint, men blev slået af bedste babytæve i 2. runde.

Tea fik også SL og blev 3. vinder, så jeg er meget fint tilfreds, men når det er sagt, så er

jeg nødt til at filosofere lidt over hvordan der dømmes i hvalpeklasserne. Jeg lærer aldrig at forstå at overvægt belønnes, når man ved, hvor sundhedsskadeligt det er for de små hvalpe især. Det er selvfølgelig forskelligt fra dommer til dommer, men et eller andet sted, så burde bevægeligheden tælle meget, når vi har med jagthunde at gøre, og overvægtige hvalpe har altså meget svært ved at løbe.  Jeg kunne skrive en del mere om det her emne, og jeg vil ikke i eget opdræt og i forhold til vejledning af hvalpekøbere på nogen måde gå på kompromis i forhold til hvalpes vægt og deres mulighed for sund bevægelighed i det første vigtige år. Det er heller ikke meningen at den voksne labrador skal være for tyk. Det ses desværre også for tit. Den skal være bastant i sin skikkelse men også være adræt, og det bliver jo naturligvis også svært med x antal kilo for meget.

Vi havde ellers en hyggelig dag med besøg både af Karla og Louis og deres familier. Min bror og hans kone og to små tvillinger kom også og kiggede og de havde stor fornøjelse af alle de sjove hunde.

Vi prøvede at lade hvalpene tumle lidt på græsset, men der var en sur DKK-dame, de uafbrudt holdt øje med, at der ikke var løse hunde på græsset, så vi håber på, at de får lov til at tumle i Vonge på søndag, der er der nok ikke en lige så sur dame, det tror jeg i hvert tilfælde ikke.

http://mallaig.dk/lab/karla.1.JPG

Karla – Mallaig Another Missy Distraction er bare perfekt. Det mener hendes familie, og det er jo rigtigt dejligt at høre. Hun er her sammen med Ceilie og William.

http://mallaig.dk/lab/louis.JPG

Louis er stor og smuk og glad, og Marlene er meget glad for ham. Jeg er meget spændt på, at se hans bedømmelse på det første skue, som han skal deltage i i Vonge på søndag.

Der er sat nye billeder ind under Karla, Louis og Diesel.

20-3-08

Jeg elsker simpelthen frostklare morgener. Hundene bliver også ekstra friske, så de var helt med på at komme ud i bilen lidt i 7 i morges. Jeg plejer ikke at have kamera med om morgenen, det plejer jo at være mørkt, men nu hjælper det på det i forhold til lyset, og jeg fik et enkelt godt i kassen.

http://mallaig.dk/lab/1..JPG

Der er udsigt over en sø med ænder, og det er værd at kigge på.

19-3-08

Påskeferien går med meget andet end hunde. Der skal lige købes lidt tøj, og det har betydet et par ture i byen med først Linnea og Mathias og så Maria idag. Der skal også lige laves lidt herhjemme og besøges lidt forskellige osv., men  det er bare dejligt at have frihed til at planlægge sin dag derudover. Jeg har været ude og lave spor til Tea både igår og idag fra morgenstunden af. Vejret har jo været meget smukt og det er helt fantastisk at gå alene ude i skoven så tidligt om morgenen (ved 7 tiden ;-)), det må være tidligt nok, når man har fri. Bagefter har hundene fået morgentur, så det har passet fint. Sporet har ligget i 6 timer igår og i 9 timer idag. Det er gået godt, og idag havde hun endda overskud til lige at gnaske en rådyrlort på vejen. Jeg holder den længere liggetid i de næste par dage, når det går godt, så er det jo helt fint. Skridtet efter 3 timers prøven er jo 20 timers, så vi skal jo den vej. Jeg har fået mail fra Fridas mor. Hun er stadig fræk og har det rigtigt godt. Hun fik lige fat i noget musekorn, da hun var alene hjemme for et stykke tid siden. Far peter måtte til dyrlægen med guldklumpen, da mor ikke var hjemme til at ordne det selv. Lille Frida brækkede det hele op, og er helt frisk. Frida fik lige en nat på klinikken, og så sød og charmerende en hund kom altså med ind i privaten hos dyrlægen om natten – sådan Frida! Jeg glæder mig til at gå på hold med hende, når vi starter nede hos Jeanne. Det bliver med garanti ikke kedeligt.

Billedet viser, at jeg altså også lader hundene slappe af – en hel del faktisk.

http://mallaig.dk/lab/sofa.JPG

Hvem siger at labber ikke er sofahunde? Faktisk siger jeg selv ;-), men det betyder ikke, at de ikke sætter pris på en sofa ind imellem.

16-3-08

Idag var Tea og jeg ude at prøve et “prøvespor” -et som havde rigtig længde og havde ligget i ca. 4 timer, og som jeg ikke vidste hvor var. Det var min coach, der havde været så flink at lave det til os. Vejret var meget sporvenligt – simpelthen et ønskevejr, som jeg håber, også lige kommer den dag, hvor det rigtigt gælder. Jeg var noget spændt på at se, om det kunne lykkes. Det kunne det Laughing. Hun gik super flot igennem det, og klarede helt selv de steder, hvor hun blev i tvivl. Det var krondyrblod, der var dryppet ud, og det gav noget mere “gnist” og fart end det sædvanlige okseblod. Af gode råd til at arbejde videre med fik jeg: Hunden skal gå i fuld line, det er ok at slippe snoren kortvarigt for at komme udenom en stamme, men man skal have fat i den igen og så kan jeg stille og roligt forlænge liggetiden på sporet. Hun arbejdede koncentreret og søgte hele tide, når hun var lidt på afveje, så det var simpelthen en god eftermiddag. Vi fortsætter træningen med de gode råd i rygsækken. Jeg er meget glad for, at jeg kom igang med Tea, det er meget spændende – det synes Tea i hvert tilfælde også. Vi gik så med på spor med hans egen hund også. Hun er selvfølgelig mega dygtig, og det er ufatteligt, at hun er i stand til at følge et spor udelukkende gået med klove fra krondyr – imponerende synes jeg.

Lærke fik sig en cykel og træningstur her i eftermiddag. Til træning igår blev de introduceret til vildt, og vi fik øvelser for, som vi så prøvede idag. Øvelserne gik ud på, at få ro på at håndtere og aflevere. Vi skulle først gå med en dummi, som vi så måtte tage en fra hunden med jævne mellemrum. Det kan Lærke altså godt finde ud af, men hun synes ikke, at det er særligt sjovt. Derefter skulle vi prøve det samme med en kanin. grunden til at det var kanin var, at en del hunde har aversion mod hårvildt, og det derfor ikke animerer dem til at lege med det f.eks. Lærke har ikke aversion mod noget vildt overhovedet, så hun kunne godt gå pænt med en kanin i munden.  Det kan vi så ikke træne herhjemme, da vi ikke lige har en kanin i fryseren. Næste trin var en due i en nylonstrømpe og til sidst en due uden noget. Nylonstrømpen var også et trick, der skulle hjælpe hunden til at lære at gribe ordentligt om duen og ikke lege med den f.eks.

Jeg havde min fotograf med i form af Linnea igen i dag, og det kom der følgende ud af.

http://mallaig.dk/lab/25.1.JPG

Lærke kan sagten aflevere pænt, men helst hvis dummien er kastet som belønning, det er jo det sjoveste og Lærke vil helst have det sjovt. En pæn aflevering er en med ro på, og den behøver ikke at være siddende og på plads og alt det fine. Hvis man har en lidt underdanig hund, så er det ikke så godt at læne sig frem, som jeg gør på billedet. Det virker dominerende på hunden. Lærke er smækfuld af selvværd, så hende kan man godt læne sig lidt ind over, hendes hale viser, at det er helt ok.

http://mallaig.dk/lab/25.2.JPG

Her er øvelsen “fri ved fod med dummi”. Ikke helt perfekt, det er nærmest “fri på fod”, og vi afsluttede den rimeligt hurtigt, da Lærke meget hurtigt begyndte at kede sig.

http://mallaig.dk/lab/25.3.JPG

Nu har jeg til gengæld hendes fulde opmærksomhed – 100%, for nu har jeg en due. Det var i øvrigt helt tydeligt, at det med at der overhovedet var vildt på området til træning i lørdags gjorde, at en del af Lærkes opmærksomhed blev trukket i retning af vildtet. Hun blev dog hos mig i denne omgang. Jeg kan henvise til et par andre træninger, hvor hun er stukket afsted fra dummi-træning og ned til der, hvor der var vildt. Denne gang nøjedes hun med at sidde og skule derover med jævne mellemrum.

http://mallaig.dk/lab/25.4.JPG

Duen i strømpen skal også bæres pænt. Begynder hun at vende den i munden, så slutte festen med det samme. Det gjorde hun så ikke. Denne øvelse keder ikke prinsessen, men den afsluttes ret hurtigt for ikke at provokere noget utidigt frem.

http://mallaig.dk/lab/25.5.JPG

Jeg får duen og Lærke får godbid. Der er meget forskellige holdninger til godbidder og afleveringer. Jeg bruger det, og for Lærke fungerer det og det tror jeg også, at det vil komme til for Tea. Godbidden falder først, når man har fået genstanden. spyttes der ud før det, så er der ingen godbid. Der skal man være meget konsekvent. Jeg tror, at det kræver at man har en hund der gerne vil holde fast. Jeg har aldrig haft problemer med at de spyttede ud før tid, og jeg tror, at det er derfor, at det virker.

http://mallaig.dk/lab/25.6.JPG

Hun fik lov til at hente duen, og kom fint med den. Det virker mindre dominerende på hunden, hvis man sætter sig ned i afleveringssituationen. Jeg gør begge dele, men jeg synes, at det med at sætte sig ned, når hunden løber tilbage er mest “hundepædagogisk” rigtigt.

12-3-08

Linnea var fotograf idag, og det gjorde hun rigtigt godt. Her kommer et par af hendes fine billeder.

http://mallaig.dk/lab/24.2.JPG

Lærke er ved at være pæn igen efter hvalpene. Faktisk ville jeg gerne tage pæne stå-billeder idag, da solen skinnede, men det var kun Lærke, der rigtigt gad at stå pænt.

http://mallaig.dk/lab/24.13.JPG

Jeg træner ikke på terassen normalt, og dummien var taget frem for at få Tea lidt op på dupperne, til et pænt stå-billede. Jeg lader hende knalde på dummier, og hun elsker turen både ud og hjem.

http://mallaig.dk/lab/24.10.JPG

Så skulle vi ud og gå tur, og vi træner lidt fri ved fod på turen. Opmærksomhed er alfa og omega. Uden opmærksomhed kan man intet sammen med sin hund.

http://mallaig.dk/lab/24.1.JPG

Det er fedt at hente dummien i skovbunden, og Tea har det med at springe, hvis der er en naturlig leglighed til det. Det trætter en del mere at lede lidt efter dummien i krattet i stedet for bare at finde den på græsplænen.

http://mallaig.dk/lab/24.12.JPG

Opmærksomhed på mig igen. Denne gang får hun lov til at bære samtidigt. Det er et privillegie at gå med dummien.

http://mallaig.dk/lab/4.14.JPG

Vi træner også “bliv”. Jeg indrømmer, at denne øvelse ikke er Tea´s bedste. Den er kedelig – synes hun, det var det samme for Lærke, som i øvrigt tit afbrød øvelsen for alle på hvalpeholdet. Lad os se, om Tea er lige så “dygtig”, når vi starter til træning om et par uger. Den største del af denne gåtur var i øvrigt heller ikke træning, men hygge og snusen i skovbunden osv. Jeg synes, at det er vigtigt at give en hvalp lov til at være hvalp og opdage verden, alt det andet det når vi ogsåSmile.

10-3-08

Super smukt vejr idag. Jeg tog blod med hjemmefra i morges, det har jeg gjort en del gange efterhånden. Så kan jeg dryppe det lige fra arbejde, så det kan nå at ligge lidt. Jeg synes selv, at jeg fik lavet et godt langt spor med en del ligeud, men starten var for svær – åbenbart. Det var som om, at hun ikke helt fattede hvad det gik ud på idag, og min tålmodighed blev sat på prøve. Jeg er ikke en meget tålmodig type, men det er altså nødvendigt at være i forhold til træning af spor. Det var svært idag fordi, at starten lå temmeligt åbent og bunden nærmest bare var “bogskaller” og bøgeblade. Efter et par timer i sol og blæst, så er en del af færten forsvundet, der er ikke noget til at holde på den. Hvis vi starter der igen, så skal der nok dryppes endnu mere schweiss på startstedet/anskudsstedet for at give en god begyndelse. Da hun først var kommet igang, så gik det rigtigt godt også med de knæk der var. Igen var det tydeligt at det knæk der lå lidt forblæst og åbent var det der tog længst tid at finde rigtigt. Så sol og meget vind er altså heller ikke det mest sporvenlige vejr.

Lærke og Felix var ude at gå med deres veninde Malou. Malou og Lærke løber godt igennem, og Felix ser lidt til fra sidelinjen. Idag måtte han gå pænt med i snor, da han var meget ihærdig med at forsøge at bestige Lærke, der er i løbetid. Selv om han ikke er intakt hanhund mere, så er han altså meget optaget af løbetiden alligevel, og Lærke finder sig i det hele, så det er mig der må sætte grænser i det forhold

http://mallaig.dk/lab/ben.JPG

Tea bærer på benet i så lang tid som muligt. Hun har aldrig tabt det, hvilket jo heller ikke ville være særligt praktisk, da jeg helst vil have styr på, hvor sporet skal ende. Der er i øvrigt masser af rådyr i skoven. Efterhånden som jeg lærer skoven at kende, lærer jeg også at se, hvor de plejer at være.

9-3-08

Endnu en weekend hvor en del af min tid blev “stjålet” til andet end hunde og familien. Jeg var på kursus lørdag, hvor vejret ellers var super flot. Jeg er faktisk glad for mit arbejde som lærer. Det er meget udfordrende og man bliver aldrig færdig med at udvikle sin undervisning og sin tilgang til eleverne i det hele taget. Jeg bruger en del af min søndag på forberedelse, for at skabe overblik over næste uge. Det er så den pris man betaler for at have tidligt fri et par eftermiddage om ugen, og det fungerer fint, men det lægger selvfølgelig en del pres på søndagen. En god søndag er en dag, hvor jeg både får tilgodeset hunde og arbejde. Jeg går til og fra skrivebordet en del gange i løbet af dagen, og så når jeg f.eks. et fag mellem to hundeaktiviteter.

Jeg starter alle morgener med at gå tur med alle tre hunde på en gang. Tea var ikke med da hun var helt lille, men det er hun altså nu. Vi kører som regel et sted hen, hvor de kan løbe løse lidt. Nogen gange spreder jeg noget lækkert på græsset. Gerne noget små, der kræver en masse arbejde at snuse op. Især Tea og Lærke bruger meget tid, for at finde det hele. Denne morgen var der også fælles tur, og derefter ikke lige så meget aktivitet. Over middag kom Felix en tur med erling rundt om Dallund Sø, det er det bedste han ved. Det er en tur på ca. 7km, og det er dejligt for Felix med en god tur. Lærke og jeg cykler så meget som muligt og også idag. Det keder hende helt vildt, men det er der ikke noget at gøre ved. Senere blev det til træning med “huskedummier”. Det gik rigtigt godt, og Lærke fik selvfølgelig en “juhudummy” eller 2 for hver gang hun gjorde som jeg ville have. Det er en herlig måde at belønne hunden på. Jeg nåede at gå spor med lille Tea også. Det gik forrygende i fredags på et 5 timer gammelt spor, der var startet rigtigt langt inde i skoven. Man skal hele tiden huske at variere startsteder og retninger, og det kræver jo så, at man går ret langt nogen gange inden man kan komme igang med at dryppe.

Idag var vejret ikke særligt venligt, og på grund af regnen var blodet skyllet væk. Hun gik ellers rigtigt godt på det alligevel det meste af vejen. Det blev dog lige svært nok til sidst inde i noget gran, og hun søgte meget rundt på et tidspunkt. Hun fandt det dog og fik sit lækre kallun som tak. I morgen vil jeg lægge et lettere et, så hun får et “juhuspor”. Det skal dog ikke være så let, at hun keder sig, det har jeg observeret. Så har hun tid til at æde hvis hun finder noget og snuse lidt ved siden af, for bagefter at vende tilbage og gå videre. Det gider jeg ikke at se på, så det er med at finde balancen. En måde jeg har fundet, der skærper hendes opmærksomhed og koncentration er, ved at dryppe med lidt mellemrum i stedet for jævnt, det er rigtigt godt for hende. Man er nødt til at være meget opmærksom på hunden, når man går spor, hvis man vil lære noget af det.

2-3-08

Denne her weekend har ikke kun været hundewekend. Hundene måtte pænt blive hjemme hos Erling, der var syg, mens Linnea, Mathias og jeg tog toget til Hillerød om lørdagen – til min mors fødselsdag. Vi var hjemme igen om aftenen – heldigvis, så var der tid til at lave noget med hundene idag. Jeg havde taget en fasan op af fryseren, bare for lige at prøve om Lærke kunne huske det med vildt. Det kunne hun såSmile. Det var dejligt at få lov til at få en fugl i munden ingen tvivl om det.

http://mallaig.dk/lab/2.3.2.JPG

Lærke med fasanhøne her i eftermiddag.

http://mallaig.dk/lab/2.3.4.JPG

Tea fandt et rådyrben for enden af sporet idag. Det var bare for at prøve noget andet end det sædvanlige skind. Hvis vi skal til prøve en dag, så er det jo heller ikke det “sædvanlige”, der ligger for enden. Hun var meget glad for benet. Hvis jeg sætter mig på hug, så kommer hun med det til mig, men hun skal have lov til at bære  det først, det er en del af glæden ved at have fuldført sporet.

26-2-08

Her til aften Linnea og jeg været til ringtræning i Odense med Tea og Diesel (altså Ale Maker). Det er meget god socilaisering, for de møder alle mulige mærkelige racer og deres ejere. Diesel syntes det hele var en fest, og jeg fik ham til at løbe fint med, da jeg viste ham et lille skinddyr. Diesel er oppe at veje 24kg. Han er en meget stor glad dreng må man sige. Diesel går til træning med sin ejer i en jagtforening, og træneren er meget begejstret for ham. Samme positive udmelding er der kommet fra Karla fra Roskilde, der går til træning igennem DRK i Herfølge. Her synes træneren også rigtigt godt om Karla. Det er selvfølgelig en rigtig god tilbagemelding at få. Det tyder på, at Diesel/Lærkehvalpene er motiverede for at træne og også har vilje til samarbejde.

25-2-08

Mandag er en af mine ynglingsdage, da jeg har tidligt fri, og derfor kan nå det jeg gerne vil både med hundene og bare i det hele taget. Denne mandag var bare så dejlig og forårsagtig, så det var bare med at komme ud med dem. Jeg træner apportering med vægt på “happy bolde” lige nu. Det betyder, at hun får belønning i form af at måtte hente en bold. Jeg siger apport, men når der belønnes, så skal hun ikke sidde og vente på at gå på bolden. Belønningen gives for det, der ikke kun er lyst for hunden men også lydighed. Lydighed er ikke Lærkes aller stærkeste side, så kan jeg appellere til lydigheden ved at belønne med lyst, så er jeg nået et stykke. Lige nu træner vi at hun går fri ved fod og jeg kaster en bold langs et hegn. Vi går videre, og hun følger med mig. Vi kan gå ret langt. Måske 100m eller mere. Derefter sætter hun sig på fløjte og bliver så bedt om at hente bolden. Belønningen for at vende hjem med den er, at hun omgående får lov til at hente den igen. Næste skridt bliver, at hun skal provokeres med andre bolde, som hun skal over for at komme hjem til mig. Det er ret sjov træning for både hende og mig, og det er jo egentlig det det handler om i det hele taget. Vi træner ikke i mere end 10 minutter ad gangen indtil videre. Det skal helst være sjovt hele tiden, og der skal man kende sin hund og stoppe, mens det stadig er super sjovt. Jeg var ude at lægge spor for Tea inden jeg kom hjem. Så havde det ligget i ca. 3 timer, da hun skulle gå det. Jeg glæder mig virkeligt til lysere tider, så man har mere tid til rådighed i forhold til f.eks. at gå spor og cykle med lærke. Vi har jo ikke trænet spor i sidste uge, men dog nået det lørdag, søndag og så i dag. Hun er ved at være mere sikker på, at det er blodet, som hun skal gå efter, end hun har været før. Jeg kan se, at hun søger efter det, hvis hun har tabt sporet og så kommer ind over det igen. Jeg lærer en del af de fejl jeg gør med hende. I dag styrtede hun ud af det spor, som hun gik igår. De startede for tæt på hinanden må jeg så erkende.  Jeg fik dog fat i linen og vi kom tilbage til det friske af dem og gennemførte det. Det gik meget gennem skovbund og over stammer osv. Jeg prøver at veksle noget med hvilken slags skovterræn jeg går i.

Der skal være mere afstand imellem “anskudsstederne”, må jeg så få ud af det. man skal kende skoven godt, for at kunne lave gode spor. Jeg er ved at lære den at kende, og det gør det lettere at planlægge, hvor man kan gå.

http://mallaig.dk/lab/25-2-08.1.JPG

En lille glad Tea på en næsten forårsagtig skovbund. Når hun har fundet skindet får hun noget lækkert. Idag var det f.eks. kallun. Derefter får hun skindet, som hun meget stolt bærer afsted på. Halsbåndet som hun har på, når hun går spor er altid på, når hun har skindet. Det er et råd fra min coach. Det skal kæde det hele sammen – altså schweiss-halsbånd og glæde ved skindet, og også skille det med ejerfornemmelsen over skindet fra apportering af vildt.

24-2-08

Vi har været en tur i Nordtyskland i den forløbne uge. Vi havde kun Tea med, og Lærke og Felix blev passet hos Inge. Inge hjalp til da hvalpene skulle fødes, og hun har kendt hundene altid. De elsker at være hos hende og hun har også et par labber og en mops, så der er masser af liv i huset, når de er på besøg. Tea havde rigtigt godt af at komme ud på egne poter, og hun nød sin alene-status i fulde drag. Sofaen blev indtaget og også vores seng. Hun er ikke beregnet til at sove alene efter egen mening, så det fik hun så forklaret os på turen ;-).

Nu er alting dog normalt igen, og Tea sover med Felix i bryggerset og kommer ikke i sofaen i vores stue. Jeg er ikke fanatisk med hunde og sofaer. Jeg tror sagtens, at man kan have hunde i både seng og sofa uden at der kommer problemer ud af det. Det fungerer bare ikke for mig, jeg sover simpelthen ad h.. til med en hund i sengen, og jeg synes, at det er rart at vide, at gæster kan sætte sig i sofaen – næsten uden at få hundehår på tøjet ;-). jeg sætter mig til gengæld tit ned på gulvet til hundene, det er super hygeligt, og de elsker at sidde på skødet – alle tre.

Vi fik trænet lidt apportering med tennisbold og en skøn lille hvalpeskinddummi, som jeg købte på udstillingen i Odense sidste weekend. Jeg var bare med på en “kigger” derinde, og man kan altid finde noget at købe. Jeg fik også købt en schweiss rem af rundsyet læder og et kraftigt halsbånd til Tea. Remmen er super god at arbejde med. Den smutter så let som ingenting mellem krat i underskoven, og den sidder slet ikke fast om stammer osv. Hvis hunden er gået af sporet, så skal den jo kunne rundere efter det igen, og så kan det ikke nytte noget, at den sidder fast i alt muligt.

Lærke er kommet i løbetid, så det passer jo lige med, at vi er startet til træning. Vi laver dog lektier og træner med herhjemmefra. Det er rigtig god træning, som Som vi er meldt til, så det er lidt ærgerligt, at vi ikke kan deltage de næste par uger, men sådan er det at have tæver, og vi når nok det hele alligevel.

http://mallaig.dk/lab/uge%208.1.JPG

Tea var helt indstillet på, at vi trænede apportering i vores ferie. Strandengen var virkeligt et mekka for en hund der kan lide “fugle”. Her afleverer hun en ret “tør fugl” pænt til mor. Jeg roser og tager pænt imod, da hun jo er dygtig, når hun kommer med noget til mig. Det var lidt svært, da hun kom med en halv død rotte ;-). Føj. Jeg tror hun har arvet Lærkes vilje til at tage alt vildt i munden. De sorterer ikke i det.

http://mallaig.dk/lab/uge%208.2.JPG

Skriv en kommentar

*